Krimi26. april 2023

Nabo til den sigtede: - Der var ingen af os, der kendte ham

Det sætter tanker i gang hos beboerne i området, hvor den sigtede 32-årige mand boede. Og hvor man siden fundet af den 13-årige pige søndag den 16. april har haft politi og efterforskere gående omkring i kvarteret.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sådan blev 32-årig sigtet i Emilie Meng-sagen
 Video: Aller tv-desk

Læs også: Tidligere ven til den 32-årige fra Emilie Meng-sagen og kidnapningssagen: - Det er simpelthen for ulækkert

Der har været mere end almindelig aktivitet i villakvarteret i Korsør-området, hvor SE og HØR onsdag taler med naboer.

Her har politiets efterforskere siden forrige søndag sikret spor i sagen mod den 32-årige mand, som indtil i dag var sigtet i én enkelt sag – den om den 13-årige pige, der blev bortført i Kirkerup syd for Slagelse på sin avisrute.

Efter 27 timers intens eftersøgning fandt politiet den 13-årige pige på adressen i villakvarteret nær Korsør. De sagde ikke meget mere om hendes tilstand, end at hun var ”ved bevidsthed”.

Men nu har sagen taget endnu en drejning.

Den 32-årige er nemlig efter i dag sigtet i yderligere to sager – trusler og voldtægtsforsøg i Sorø, men nok så bemærkelsesværdigt: En af Danmarks mest omtalte drabssager – Emilie Meng-sagen fra 2016.

SE og HØR møder onsdag eftermiddag en af de naboer, der bor tæt på den sigtedes adresse – og den centrale adresse for bortførelsessagen.

Her er man mærket af de forgange ugers hændelser, samt politiets tilstedeværelse i området. Og så bemærker man, at den 32-årige sigtede i reglen holdt sig for sig selv.

– Jeg har aldrig stødt på manden før. Ikke umiddelbart. Og han har ikke gjort noget for at gøre sig bemærket, vil jeg sige, fortæller naboen, der ønsker at være anonym.

Naboen har boet i huset på villavejen i Korsør siden 1988, mens hans kone er flyttet ind hos ham efterfølgende. Han har aldrig mødt den nu sigtede 32-årige mand, og kun ganske få har snakket med ham. 
Naboen har boet i huset på villavejen i Korsør siden 1988, mens hans kone er flyttet ind hos ham efterfølgende. Han har aldrig mødt den nu sigtede 32-årige mand, og kun ganske få har snakket med ham.
 Foto: Mikael Rieck

Udenfor kører der enkelte biler forbi den sigtedes bopæl, hvor også den 13—årige pige blev fundet. SE og HØRs udsendte reportere bemærker, at bilisterne sænker farten, når de kører forbi det sorte hus.

Det sætter tanker i gang hos den pågældende nabo, at han har boet dør om dør med en nu drabssigtet.

– Vi har talt sammen os naboer om alt det her, men de har jo heller ikke kendt ham. Der er nogen, der siger, de har hilst på ham, men det er få, siger han.

Om søndagen, hvor den 13-årige pige blev fundet på adressen, og den 32-årige mand af politiet fik sin første sigtelse for kidnapning og voldtægt, bemærkede naboerne ikke meget.

– Det var først da vi tændte for fjernsynet, vi fandt ud af, at de havde været her med udrykning. Vi stod lige ude på vejen, og så fik vi bare lige sådan en besked fra politiet om at rykke ind. Vi kunne jo nok regne ud, at der var sket noget vildt, når nu vi ikke engang måtte stå på vores eget fortov, fortæller naboen til SE og HØR.

Onsdag kom det frem på et pressemøde, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har valgt at sigte den 32-årige varetægtsfængslede mand for yderligere to sager - herunder drabet på Emilie Meng i 2016.

Sponsoreret indhold