Krimi1. juli 2019

Mystisk: Ung mand død efter fest

Efter at have været til en fest i Køge, mistede en ung mand fra Lellinge søndag morgen livet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Den 23-årige mand mistede søndag livet. Ifølge politiet havde manden været til en fest i en lagerbygning på Søndre Molevej i Køge.

Omkring klokken 4.33 fik han det angiveligt så skidt, at han besvimede. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den unge mands liv stod ikke til at redde, selvom hans venner udøvede førstehjælp og ringede efter en ambulance.

Men klokken 08.40 kontaktede Rigshospitalet, hvor den unge mand var blevet hastet til, politiet, og fortalte, at den 23-årige var afgået ved døden.

Politiet undersøger nu den tragiske hændelse, for at få klarlagt årsagen til mandens død. Senere i dag vil der blive foretaget et retslægeligt ligsyn.

Da politiet søndag morgen tog til lagerbygningen, hvor festen var blevet afholdt, for at undersøge omstændighederne, fandt de tegn på, at der var blevet indtaget en del lattergaspatroner.

De oplysninger vil politiet bruge i undersøgelsen af dødsårsagen, samtidig med at man vil ved hjælp af undersøgelser og vidneafhøringer forsøge at fastlægge, om det var lattergassen har medvirket til den unge mands død.

Den 23-årige mands pårørende er underrettet.

Sponsoreret indhold