Krimi6. september 2022

Mystisk sag: Er kidnappet milliardærarving fundet død?

Den 34-årige milliardærarving Eliza Fletcher forsvandt på mystisk vis fredag efter en tidlig morgenløbetur i byen Memphis i Tennessee
Eliza Fletcher
Eliza Fletcher blev kidnappet fredag morgen.
 Foto: Tennessee Bureau of Investigation

Eliza Fletcher, der er mor til to, drog fredag morgen klokken 04 ud på sin sædvanlige løbetur, men kort efter blev hun på voldelig vis tvunget med ind i en mørk bil.

Hendes smadrede telefon og vandflaske blev siden fundet i nærheden.

Men der var intet tegn på, hvor Fletcher skulle være henne.

Nu lader det dog til, at der er dårligt nyt i sagen. Sent mandag aften kunne politiet nemlig bekræfte, at de har fundet en død person.

Artiklen fortsætter under billedet

Eliza Fletcher
Eliza Fletcher blev kidnappet fredag.
 Foto: Instagram

Liget af den endnu uidentificerede person blev fundet nær en forladt skole, efter politiet de seneste dage har haft gang i en massiv eftersøgning til fods og i luften. Det skriver Daily Mail.

Det vides endnu ikke, om liget er den eftersøgte og kidnappede Eliza Fletcher.

Mand anholdt i sagen

Kort efter Eliza Fletcher blev meldt savnet fredag morgen, kunne politiet frigive oplysninger om overvågningsmateriale, der viste, hvordan hun blev overmandet af en ukendt person og bagefter tvunget med ind i vedkommendes bil.

Der gik dog ikke lang tid, før politiet kunne anholde 38-årige Cleotha Abston, der ifølge Independent tidligere har siddet fængslet i 20 år for netop kidnapning og tyveri, inden han blev løsladt i 2020.

Ifølge politiet skulle Abston have ventet på, at Fletcher skulle løbe forbi ham, for dernæst at “løbe hen til hende”.

Myndighederne mener desuden, at Fletcher skulle have kæmpet så meget fra sig, at det efterlod Fletcher med “seriøse skader”, der uden tvivl ville have “efterladt blod” og andre beviser.

Ifølge politiet skulle den mistænkte have rengjort sin bil hjemme hos sin bror og “opført sig mærkeligt”.

Artiklen fortsætter under billedet

Eliza Fletcher
Eliza Fletcher sammen med sin mand, Richie og deres to børn.
 Foto: Facebook

Liget af den endnu uidentificerede person er desuden blevet fundet kun 1-1,5 kilometer fra den mistænkte brors hjem, skriver flere medier.

Sponsoreret indhold