Annonce
Krimi12 timer siden

Mystisk kvinde stjal 50.000 kroner fra ældre kvinde: Vendte tilbage en måned senere

Forsøgte at skjule tyveriet bag et uskyldigt postkort

Fanget på kameraet

Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Politiet leder intenst efter en kvinde, som den 25. august 2025 trængte ind i en privat bolig i den lille by Uglev på Thyholm og forsvandt med hele 50.000 kroner.

Den ældre kvinde, som bor i huset, blev overrasket, da en fremmed kvinde pludselig befandt sig i hendes hjem midt på eftermiddagen.

Ifølge politiets oplysninger rodede den ukendte kvinde rundt i skabe og skuffer, da beboeren opdagede hende.

Den ældre kvinde konfronterede den uønskede gæst, hvorefter den mistænkte ifølge politiet hev et postkort op af tasken og forsøgte at sælge det til hende. Det skete på gebrokkent engelsk.

Kvinden oplyste samtidig, at hun kom fra Ukraine.

Annonce

Beboeren fandt sin pung frem og købte et enkelt postkort.

Men da kvinden var gået, opdagede beboeren det frygtelige: 50.000 kroner var forsvundet fra pungen, der lå i en skuffe, oplyser politiet til SE og HØR.

Overraskende nok vendte kvinden tilbage den 30. september og tilsyneladende med samme hensigt. Hun blev igen set rode i beboerens ejendele, men slap denne gang væk uden udbytte.

Annonce

Midt- og Vestjyllands Politi har i dag offentliggjort overvågningsbilleder af kvinden i håbet om, at nogen kan genkende kvinden og hjælpe med opklaringen.

Den mistænkte kvinde beskrives som:

- 160-165 cm høj

- Lys i huden og med yst langt hår

- Almindelig af bygning og østeuropæisk af udseende

Har du set kvinden, eller ved du, hvem hun er, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114 og oplys journalnummer 4100-75585-00060-25.

Annonce

Sponsoreret indhold