Mystisk hærværk mod flere slikbutikker: Maskerede mænd efterlod butikken 'pulveriseret'

Søndag blev en butikskæde, der sælger noget så uskyldigt som slik, på få timer angrebet i flere af des butikker.
De første angreb fandt sted i slikkæden Vingummis butikker på Frederiks Allé og Nørregade i Aarhus.
Her stormede flere maskerede gerningsmænd ind i begge butikker og gik til angreb på dets inventar med en pulverslukker.
Det skriver Århus Stifttidende.
Men de besynderlige angreb stoppede ikke her.
Klokken 22.02 fik politiet nemlig endnu en anmeldese om et hærværkstogt - denne gang i søsterbutikken i Vejle.
- Det er noget mystisk, men det er i hvert fald hærværk, vi er ude i, oplyste Mikkel Ross, der er vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til lokalmediet.
Gerningsmændene blev efter de første angreb i Aarhus set tage flugten til fods ad Nørregade mod Vesterbro Torv, hvorefter de stak af i en bil i ukendt retning.
Ifølge mandagens døgnrapport fra Østjyllands Politi blev butikkerne i landets anden største by efterladt 'totalt pulveriseret'.
De ansatte i kædens butikker i Aarhus have forsøgt at stoppe gerningsmændene - dog uden held.
Østjyllands Politi og Sønderjyllands Politi efterforsker nu sagerne om det grove hærværk i henholdsvis Aarhus og Vejle.