Krimi20. maj 2021

Mystisk fund nær Hagens hus: - Tanken om, at det var menneskehår, slog mig

Onsdag morgen gjorde en fotograf et mystisk fund ved Langvannet tæt på familien Hagens hus i Lørenskog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210519-203506-7_58mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem i Lørenskog 31. oktober 2018. Lige siden har politiet ledt intensivt efter kvinden, som de nu mistænker er blevet dræbt.

Hendes mand milliardæren Tom Hagen er sigtet for drab eller medvirken til drab.

Men nu har en fotograf fra Romerikes Blad gjort et mystisk fund ved Langvannet, der ligger tæt på Sloraveien 4, hvor den 68-årige kvinde forsvandt fra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200915-103140-4_2mb_2.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg ved ikke, hvad det var, men tanken om, at det var menneskehår, slog mig, siger fotograf Vidar Sandnes til RB.

Politiet bekræfter nu, at de undersøger fundet af det endnu uidentificerede materiale.

- På baggrunden af meldingen iværksætter politiet sikring og videre undersøgelser af materialet.

Det er foreløbigt for tidligt at sige noget mere om, hvad materialet er, og om fundet kan sættes i sammenhæng med Anne-Elisabeth Hagens forsvinden, siger politiinspektør Gjermund Hanssen til det norske medie Dagbladet.

Fotografen underrettede brandvæsenet, som havde gang i en øvelse i området.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/anne-elisabeth_hagen.jpg
 Privatfoto

Foto: privat

Hurtigt efter kom kriminalteknikere og sikrede materialet.

Siden Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i 2018 har politiet gennemført flere efterforskninger i Sloraveninen og ved søen Langvannet.

I januar 2019 ledte dykkere i søen.

Tom Hagen selv nægter sig skyldig.

31. oktober forsvandt milliardærfruen. Kort forinden skulle hun have haft en ganske normal telefonsamtale med et familiemedlem.

Det var sidste gang nogen hørte fra hende, for da opkaldet sluttede, forsvandt også det sidste spor af den 68-årige kvinde.

Politiet efterforskede længe sagen som en forsvindingssag med økonomisk motiv, men i juni 2019 ændrede poltiet deres hovedhypotese til, at den 68-årige kvinde med højst sandsynlighed var blevet myrdet.

Politiet har brugt meget tid på at undersøge, hvad Tom Hagen den dag kunne have foretaget sig.

I bogen "Lørenskog-mysteriet" kom det frem, at politiet gik til retten i forbindelse med en begæring om ransagning af Hagens hus, hvor de fremlagde, at de troede, at Hagen havde været "bestiller" af drabet på konen.

Politiet mente ifølge bogen, at det var sandsynligt, at en eller flere medhjælpere udførte ugerningen på opfordring fra Hagen, mens han selv var på arbejde.

I bogen står der også beskrevet, hvordan politiet angiveligt mener, at Hagen den dag også vaskede og rengjorde hjemmet, hvorfra hustruen forsvandt.

Sponsoreret indhold