Krimi16. januar 2022

Myrdet på Tinder-date: Hvorfor skulle Grace dø?

Den unge kvinde Grace Millane blev på brutal vis frarøvet livet, da hun under en backpackrejse til New Zealand mødte en ubarmhjertig morder på en Tinder-date
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10018869d_1mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det skulle have været 22-årige Grace Millanes livs rejse. Men i stedet endte hun sine dage i kløerne på en morder i Auckland i New Zealand.

Men hvorfor skulle hendes liv ende på så brutal vis? Hvorfor frarøvede 27-årige Jesse Kempson hende livet den aften?

I en dokumentar, som kan ses på TV 2 Play, bliver den brutale og hjerteskærende drabssag udrullet.

Det er umuligt at forestille sig, hvor bange den unge, livsglade kvinde må have været i de sidste timer af sit liv.

Kvalt ihjel

I retten blev det forklaret, hvordan hun var blevet kvalt ihjel, havde blå mærker på armene og brystet, der stemte overens med, at hun var blevet holdt nede.

Hun havde ingen chance. Hendes morder, Jesse Kempson, var tungt bygget og havde en dyster historie bag sig med voldsom og hård sex.

Hun havde den dag ingen ide om, at han otte måneder forinden havde voldtaget en anden britisk turist.

Grace, der var langt fra hjem, klar til at fejre sin 22-års fødselsdag, var velvilligt gået med til den unge mands hotelværelse.

Indtil hun gik ind i elevatoren til lejligheden, lignede det, at hun havde haft en god aften.

Timer forinden havde hun skrevet en besked til sin ven.

- Vi klikker helt vildt godt.

Sit livs rejse

Det var den sidste form for kommunikation, som hun havde med sine venner og familie, der blev efterladt bekymret tilbage i England.

Timer før var hun bare spændt og begejstret over daten. Hun forlod Base Backpacker hostel i Auckland, hun gik igennem indre by klædt i en sort kjole, der gik til knæene. Med sig havde hun en lille håndtaske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/10018403f_8mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sådan så Grace Millane ud på sin sidste aften. Foto: Ritzau Scanpix

Hun havde længe glædet sig til rejsen, som hun var taget på alene. I september 2018 – bare to måneder før sin død – skrev hun på Twitter, at hun glædede sig.

”Mindre end en måned, og jeg tæller”, skrev hun.

Bare få dage forinden daten med Grace mødtes Jesse Kempson med en tjener, som ifølge hende resulterede i en nat med ”hård sex”.

Den dag, da han havde aftalt at mødes med Grace, tog han ind på sin lokale bar. På overvågningsvideo fra baren kan man se ham bælle fire flasker øl i den halve time, inden han mødes med den britiske backpacker.

Sidste besked til familien

Imens var Grace mødt tidligt ved Sky Tower. Flere overvågningsbilleder fra stedet viser hende tage billeder med sin telefon af juletræet, som hun sendte til sine forældre.

De to mødtes et offentligt sted – et sted som Grace Millane burde have følt sig sikker.

Da Kempson ankom genkendte de to hinanden. Han gav hende et kram, mens hun smilede bredt.

Deres første stop var en burger-restaurant og bar på første sal ved Sky City.

Hele deres tid sammen ved Sky City blev dokumenteret af overvågningskamera. Og materialet, der senere blev vist i retten, viste de to snakke sammen på vej på i elevatoren, bestille drinks og sætte sig ved et bord.

Halvanden time senere forlader de baren og går igen udenfor. De tager videre på en mexicansk cafe lige rundt om hjørnet.

Efter en time, to store Margaritas hver og en sangria, tager de videre. De tager hen på den unge mands stambar, hvor de sætter sig ved et bord, bestille drinks, sludrer med dørmanden og hinanden.

Den 27-årige mand virker afslappet. Det er tydeligt, at han er tryg ved situation, og han lægger en arm om Grace.

Grace virker også glad.

Det snakker meget, det ligner, at hun forklarer noget til sin date. Hun smiler og bruger flittigt sine hænder til at forklare sig med.

Klokken 20.40 lægger Kempson sin hånd bag hovedet på Grace og trækker hende ind til sig, han kysser hende i et sekund eller to.

Skrev på hendes Facebook

Over den næste time kysser de adskillige gange. Grace tjekker sin telefon – sender den sidste besked til sin ven. Han tjekker også sin. Han poster en besked på hendes Facebook-væg. Det var dette der senere ledte politiet på sporet af ham.

Klokken 21.30 kan man se dem forlade baren og smutte ind på CityLife Hotel, hvor de træder ind i elevatoren, morderen leder febrilsk efter sit adgangskort til værelse 308.

Hvad der præcis skete inde på hotelværelset ved vi ikke – udover det faktum, at Kempson myrdede Grace.

Hvad vi ved er, at han ikke ringede til nogen for hjælp, da hun døde.

Han ringede ikke til alarmcentralen.

Uhyggelige Google-søgninger

I stedet omkring klokken 1.30 om natten, mens Grace lå død, søgte han på nettet. Han søgte på ”varmeste brande” og ”Waitakere ranges” – stedet, hvor hun senere blev fundet begravet.

Og så gik søgningen ellers til en pornoside.

Han tog også syv intime billeder af Graces døde krop, herunder billeder tæt på. Han lagde liget, så han fik det præcis, som han ville.

Den næste morgen – mens Grace stadig lå død på hotelværelset, skrev han til en anden kvinde, som han havde mødt på Tinder. Han ville arrangere en date med hende senere på dagen.

Købte en kuffert

Kort efter blev han igen fanget på overvågningsmateriale, mens han købte en kuffert. Bagefter tager han i supermarkedet, hvor han køber rengøringsmiddel, og senere lejer han en bil.

I retten blev der også vist billeder fra hotelværelset, tæppet af plettet af luminol – et kemisk middel, der bruges til at afsløre blodpletter, som tidligere er blevet forsøgt fjernet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-13_kl._09.10.58.jpeg

Her fragter Grace morders hendes lig ned i en kuffert

Han lejede en rød Toyota, tog ud og mødtes med en kvinde – alt imens Grace lå død på værelset.

De snakkede om en drabssag.

”Det er vildt, hvordan mænd kan lave en forkert fejl og så ryge i fængsel resten af deres liv”, sagde han til kvinden.

Han fortalte om en historie, han havde hørt, om en mand, der havde spurgt sin kæreste, om de skulle have hård sex, men det var gået galt, og hun mistede livet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/10053414n_15mb.jpg

Det var en tårevæddet afsked med den 22-årige kvinde. Foto: Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden sagde i retten, at han afprøvede sin historie, som han havde planlagt at fortælle til politiet.

2. december 17.45 var han tilbage, han havde hyret en maskine til at rense det plettede tæppe.

Han parkerede bilen nedenfor, tog en bagagevogn i receptionen, hentede to kufferter og smed dem i bilen.

Igennem dagen ændrede han sit tøj gentagende gange.

Tilstod

Timer senere, efter Grace var blevet meldt savnet, blev Kempson første gang afhørt af politiet.

Han fortalte, at han og Grace havde mødt hinanden, men at deres aften sammen stoppede omkring klokken 22.

I mellemtiden fandt politiet overvågningsbilleder, der afslørede, at han løj.

Han havde ikke noget valg andet end at tilstå drabet. Men hans forklaring var, at hun mistede livet ved en fejl, mens de to havde sex, efter hun havde bedt ham om kvæle hende.

Den forklaring afviste retten og fandt ham skyldig.

Under retssagen blev han beskrevet som ”sociopat”.

Han blev fængslet i mindst 17 år.

Sponsoreret indhold