Myndigheder vil fjerne kendt bloggers datter

Jaleh Tavakoli til et debatarrangement med politiker Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Jaleh Tavakoli til et debatarrangement med politiker Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Foto: Ritzau/Scanpix/ Nikolai Linares

Jaleh Tavakoli og hendes mand fik deres datter, da hun var to dage gammel. Nu er hun otte år.

Den kendte debattør, blogger og tidligere medlem af borgerrepræsentationen i København blev for en uge siden sigtet for at have delt en drabsvideo på sociale medier.

Nu kan hun miste sin datter.

- Det er fordi, at jeg har delt den her video og er sigtet i sagen, så kan jeg ikke have mit barn længere, det er deres grund, siger Jaleh Tavakoli til SE og HØR.

Hun fortæller, at familien fik brevet i går. Det er en varsling om, at man agter at fjerne tilladelse til, at de kan være en plejefamilie.

- Teknisk set er det godkendelsen til at have vores plejebarn, som de vil fjerne, fortæller 36-årige Jaleh Tavakoli.

Døds-videoen

I sidste uge blev 14 personer sigtet for at have delt drabsvideoen, hvor Louisa Vestager Jespersen bliver brutalt myrdet.

Den danske pige var sammen med sin veninde, 28-årige Maren Ueland, taget til Marokko for at bestige et bjerg. De to piger sov i telt for foden af bjerget.

Midt om natten blev de vækket af en gruppe mænd, der var medlem islamister og medlemmer af IS. Mændene filmede imens de dræbte de to piger.

Jaleh Tavakoli delte videoen på mediet Reddit. Nu er hun sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 D, stk. 2.

Hun risikerer nu en fængselsstraf på op til tre års fængsel, hvis hun bliver dømt.

Louisa Vesterager Jespersen.

Louisa Vesterager Jespersen blev 24 år. Foto: Privatfoto

Vil ikke stoppe

Jaleh Tavakoli fortæller, at hun ikke vidste, at det var ulovligt at dele videoen.

- Jeg delte den, fordi jeg ikke mente, at politiet fortalte alt om sagen. De holdte oplysninger tilbage.

- Det er min ytringsfrihed, der bliver krænket, siger hun.

Ifølge brevet har hun 14 dage til svare på brevet for Socialtilsynet.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Socialtilsynet i den givne kommune.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close