Krimi18. juni 2020

Muligt gennembrud i Maddie-mysteriet: Krig om vigtigt bevis

De portugisiske myndigheder vil ikke udlevere et vigtigt DNA-spor i Maddie-sagen til det tyske politi
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 13 år har Madeleine McCann været sporløst forsvundet.

Først for nyligt kunne tysk politi fortælle, at man nu endelig har en mistænkt i kikkerten for bortførelsen at den treårige pige. Desværre kom de også med den sørgelige nyhed om, at Maddie er død.

Den 3. maj 2007 forsvandt den kun treårige pige på en ferie med sine forældre, da de var på et hotel-resort i Portugal.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171223-072928-pf_25mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Maddies forældre holder et foto af deres datter. Foto: MEGA

Dengang fandt portugisisk politi et DNA-spor, der stammede fra savl, på noget af Maddies sengetøj. Lige præcis den DNA-profil vil tysk politi nu gerne have udleveret fra kollegaerne i syd.

Politiet mener nemlig, at det meget vel kan stamme fra deres hovedmistænkte i sagen Christian Brueckner.

Det skriver den engelske avis The Sun.

Ifølge mediet vil de portugisiske myndigheder hverken teste sengetøjet igen eller udlevere det til Tyskland. I Portugal mener man ikke, at DNA-profilen har nogen værdi i sagen.

’Vi har allerede udelukket dette bevis i forhold til Christian Brueckner, det er en fornærmelse, at de spørger os om det igen’, siger en politikilde fra Policia Judiciaria til The Sun.

Angiveligt er det fordi tysk politi vil teste for DNA i deres eget laboratorium, hvilket nærmest skulle blive opfattet som en statsfornærmelse i Portugal.

’Det gør det kun endnu værre, at de selv vil teste det deres eget laboratorium, som om vores ikke er gode nok. Det er meget arrogant af dem’, siger kilden videre til avisen.

Den tyske anklager i sagen, Hans Christian Wolters, har tidligere udtalt sig kritisk om den portugisiske efterforskning. Han mener, at den er mangelfuld og kan have ført til fejl i sagen.

Maddie forsvandt fra den portugisiske by Praia da Luz, da hendes forældre spiste på en restaurant. Hun er ikke set siden.

Det er nu kommet frem, at Christian Brueckner boede i området omkring byen. Det ligeledes kommet frem, at han har flere domme for overgreb på småbørn og voldtægt på sit lange kriminelle synderegister.

Den 43-årige tyske nægter sig skyldig i bortførelsen af Madeleine McCann.

Sponsoreret indhold