Krimi16. april 2023 (opd. 27. april 2023)

Muligt gennembrud i sagen om 13-årig pige: Politiet omringer dette hus

Teknikere i dna-dragter og en større politistyrke er i gang med at undersøge et hus og den nærliggende skov
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Interessen for bilen er stor.
 Video: Mikael Rieck

SENESTE: Politiet har netop bedt pressen og andre fremmødte om at fjerne sig til over en kilometer væk fra huset. Det betyder, at det ikke længere er muligt at se, hvad politiet gør og eventuelt finder på stedet

LÆS OGSÅ: Mor - jeg er sønderknust

Politiet har søndag afspærret et hus tæt på området, hvor den 13-årige lørdag forsvandt.

Ejendommen, der er afspærret med brug af strimler, ligger ved Fladholtevej sydøst for Slagelse.

Og ifølge SE og HØR's hold på stedet er der tale om en omfattende indsats.

Politiets folk har taget dna-dragter på, så de ikke forurener eventuelle spor på stedet.
Politiets folk har taget dna-dragter på, så de ikke forurener eventuelle spor på stedet.
 Foto: Mikael Rieck

Udover interessen for huset på stedet er politiets teknikere iført dna-dragter og undersøger ligeledes en nærliggende skov.

Det er den røde kassevogn, man her kan se, som politiet også interesserer sig for.
Det er den røde kassevogn, man her kan se, som politiet også interesserer sig for.
 Foto: Mikael Rieck

Politiet er ligeledes meget interesseret i en rød varevogn i indkørslen til huset. Den tjekkes nu grundigt.

For kort tid siden har politiet sendt en drone i luften, som filmer hen over skoven og stedet, hvor huset ligger, og bilen står parkeret.

SE og HØR har søndag forgæves forsøgt at få kontakt til manden, der bor i det hus, som politiet nu undersøger.

Voldsom aktivitet

En politidrone høres i luften over markerne, mens politiet undersøger et hus tæt på det sted, hvor den 13-årige forsvandt lørdag.

Der er stille i området, mens politifolk i blå DNA-dragter går rundt og undersøger, fortæller Ritzau Scanpixs fotograf Claus Bech, der er tilstede.

Mindst ti politibiler inklusive vogne fra Beredskabsstyrelsen og seks til otte politimotorcykler holder ved det pågældende hus.

Kun politi, journalister og fotografer er på stedet.

Der er i øvrigt dukket en styrke fra beredskabet op.

De skal sandsynligvis hjælpe med at kulegrave området grundigt, vurderer SE og HØR's journalist på stedet. Også hjemmeværnsfolk er sat ind, og de hjælper blandt andet med at dække en del af skoven af, så man ikke kan se ind i udvalgte områder af den.

Pigen forsvandt lørdag sporløst, mens hun var i gang med at cykle med aviser i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg tæt på Slagelse.

Hendes cykel, taske og mobiltelefon blev senere fundet smidt i en grøft.

Pigen beskrives som 172 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt lyst hår. Hun var desuden iklædt blåt joggingtøj.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis du har informationer i sagen.

Sponsoreret indhold