Krimi5. august 2021

Mulig forbrydelse: Syv-årig dreng i kritisk tilstand med voldsomme forbrændinger

Der går rygter om, at drengen er blevet overhældt med benzin og sat ild til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dreng_forbraendt.jpg
 Foto: presse-fotos.dk

Opdateret klokken 14.09: Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at der med stor sansynlighed er tale om en ulykke sket i forbindelse med leg med ild og ikke en kriminel handling.

En syv-årig dreng blev onsdag aften fundet voldsomt forbrændt på en legeplads i Vollsmose i Odense.

Han blev indlagt og torsdag fortsat i kritisk tilstand.

Det oplyser Fyns Politi til fyens.dk.

Politiet har været i gang med at undersøge sagen lige siden, og der har været hundepatruljer og teknikere på stedet indtil efter midnat natten til torsdag.

Flere vidner på stedet har givet forskellige forklaringer til politiet.

- Vi har masser af vidner derude, men vi har stadig ikke fundet ud af, hvad der er sket. Der går både rygter om, at han var alene og antændte sig selv, og at han blev overhældt med benzin og sat ild til, fortæller vaftchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen ifølge fyens.dk.

Drengen er kommet så slemt til skade, at han ikke selv kan fortælle politiet, hvordan det skete.

Det vides ikke, hvem der ringede 112.

Sponsoreret indhold