Krimi3. maj 2023

Mulig bombe under Louise Borglit-sagen: - Det ville være en katastrofe!

Onsdag afgiver den 29-årige mand, som er tiltalt for drabet på højgravide Louise Borglit, forklaring i retten. Ifølge mandens forklaring har politiet vist ham billeder af den dræbtes lig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Louise Borglit-sagen forklaret

Hvordan kunne den 29-årige mand, som lige nu sidder tiltalt for drabet på Louise Borglit, kende til helt specifikke detaljer om det bestialske mord på den højgravide kvinde?

Spørger man ham - hvilket specialanklager Bo Bjerregaard netop har gjort ved Retten i Glostrup - har politiet fortalt ham flere detaljer om drabet på den 32-årige kvinde.

– Hun bliver stukket i maven. Barnet dør inde i maven.

– Hun får skåret næsen af, forklarede den tiltalte om det bestialske drab på Louise Borglit.

Særligt detaljen om, at Louise Borglit fik skåret næsen af, spørger anklageren ind til, da den oplysning aldrig har været ude i offentligheden.

– I 2018 fremviser politiet billeder af en person, der ligger på en briks. De viser billeder af ansigtet og af maven. Og yderligere fortæller de mig, hvad der er sket, lød den tiltaltes forklaring fra vidneskranken onsdag.

Han fortæller derudover også, at en tidligere forsvarer har vist ham flere ting, da han sad fængslet i Vestre Fængsel.

- Han viser mig det med billedematerialet, og det, der var sket med hende, siger den 29-årige mand, mens han sidder uroligt i sin stol.

32-årige Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev 4. november 2016. Hun var gravid i 35. uge, og var netop gået på barselsorlov, da hun blev slået ihjel.
32-årige Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev 4. november 2016. Hun var gravid i 35. uge, og var netop gået på barselsorlov, da hun blev slået ihjel.
 Foto: Privat

- Ville være en katastrofe!

Politiets beviser i sagen er ikke mange - de har ingen fysiske, tekniske beviser, ingen masteoplysninger og kun en meget grynet videooptagelse af en mistænkelig mand, der kommer ud fra Elverparken i Herlev kort tid efter drabet.

Derfor har den tiltaltes forklaring til politiagenten "Frank" også haft stor betydning for tiltalen. Men med den 29-åriges forklaring onsdag eftermiddag, kan det være problematisk - hvis det altså passer.

- Jeg ved jo ikke, hvad der er op og ned, men det lyder for mig meget, meget mærkeligt, at politiet skulle have vist ham de billeder, lyder det fra SE og HØR's krimiekspert Per Kaae.

Han forklarer samtidig, at politiet i visse tilfælde ikke engang viser obduktionsbilleder til de pårørende, så hvorfor skulle de vise en mistænkt gerningsmand sådanne billeder.

- Hvis politiet har gjort det, er det skidt for sagen. Men det kan jeg simpelthen ikke forestille mig.

- Det ville være en katastrofe, hvis der er noget på de billeder, som kun morderen ved, slår Per Kaae fast.

Den betjent, som var i kontakt med den tiltalte mand tilbage i 2018, skal på et senere tidspunkt afgive forklaring i sagen.

- Jeg ser meget frem til at høre betjentens forklaring i retten, for det lyder meget mærkeligt, lyder det fra krimieksperten.

SE og HØR har dækket sagen live fra Retten i Glostrup. Det kan du læse meget mere om ved at trykke på linket her.

Sponsoreret indhold