Krimi21. december 2023

Motorvej spærret: Lægehelikopter på stedet

Der er ikke tidshorisont for, hvornår motorvejen åbner igen
En lægehelikopter er landet ved en ulykke på Vestmotorvejen, og den er derfor spærret i retning mod København.
En lægehelikopter er landet ved en ulykke på Vestmotorvejen, og den er derfor spærret i retning mod København.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

OPDATERET KL. 10:57: B.T. har talt med kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard, der oplyser, at lægehelikopteren er fløjet igen uden at medtage patienter.

Der lød en melding om, at en bilist var fastklemt, med det var ikke tilfældet. Bilisten er tilset, og der var tale om lettere knubs.

----

Et uheld på Vestmotorvejen i retning mod København mellem Kværkeby og Kongsted rasteplads har sat en prop i trafikken.

I første omgang blev et spor spærret, men nu er der helt spærret i retning mod København, oplyser DR P4 Trafik København & Sjælland på det sociale medie X.

Ydermere oplyses det, en lægehelikopter er ved at lande på stedet.

Der er pt. ikke nogen tidshorisont for, hvornår motorvejen genåbnes.

Sponsoreret indhold