Krimi30. november 2021

Mors desperate kamp: Hvorfor døde Mille?

En ny dokumentar kortlægger, hvordan der i forbindelse med 17-årige Milles død og efterforskningen skete alvorlige svigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_-_tv_2_1.jpg
 Foto: TV2 Danmark

Klokken har lige passeret midnat. En ung mand kommer febrilsk ind i sommerhuset. Han beder 17-årige Milles veninde om at komme med over i annekset til sommerhuset, der ligger i Tversted i Nordjylland.

Han er tydeligt omrevet. Ovre i annekset findet veninden Mille Skjold Svendsen livløs. Hun ligger på gulvet. Der er blod på lagenet, sengetøjet, hovedpuden og på gulvet.

Men hvordan endte den 17-årige, livslade pige her? Det spørgsmål har hendes mor Rikke Skjold Pedersen i 15 måneder forsøg at finde svaret på.

Men gang på gang er hun løbet panden mod en mur.

- Mille er begravet med sin egen hemmelighed omkring, hvad der skete, siger Rikke Skjold Pedersen i TV2-dokumentaren ”Døden i annekset”.

Forkert dødsårsag

Det eneste moren ved er, at Mille ikke døde af det, som familien den sommernat sidste år fik at vide.

Den skæbnesvangre nat mellem 5. august og 6. august fik Rikke og hendes eksmand besked på, at deres datter var død som følge af en stor hjerneblødning. En såkaldt aneurisme, der var forårsaget af et bristet blodkar. Derfor valgte politiet ikke at foretage sig yderligere og sagde derfor også nej til en retslægelig obduktion. Intet indikerede ifølge dem, at der var sket noget kriminelt.

Men det skulle senere vise sig, at allerede samme nat – bare minutter efter – at de chokerede forældre fik nyheden, der forevigt skulle ændre deres liv til det værre, slog en udenlandsk ekspert fast, at hjerneblødningen ikke var dødsårsagen.

Det skulle vise sig, at det var løgn. Man kunne ikke ud fra scanningsbillederne fastlægge, hvad der havde forårsaget den 17-årige piges død.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/foto_-_tv_2_3.jpg
 Foto: TV 2 DANMARK

I april ville MIlle være fyldt 18 år. Det blev markeret ved hendes gravsten med et shot Jägermeister - den unge piges yndlingsdrik. Foto: TV2 Danmark

Livløs i annekset

5.august tog Mille mod sommerhuset. Hendes 18-årige veninde Sofie Lundø fortæller i dokumentaren, hvad der skete i timerne op til, at Mille blev fundet død.

Stemningen var god, musikken høj og bordet var fyldt med øl, vodka og sodavand.

Under festen fik Mille det skidt, hun lagde sig på sofaen for at sove, men kort efter var hun igen klar til at feste videre. Det var ikke unormalt, at Mille lige måtte tage en pause under en fest, for hun kunne ikke rigtigt tåle så store mængder alkohol.

Kort før midnat så en af veninderne i sommerhuset, at Mille sludrede med en af de andre gæster – en ung mand. De gik sammen udenfor.

Tyve minutter senere kom den unge mand tilbage. Han virkede oprevet og bad en af veninderne om at komme med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/foto_-_tv_2_2.jpg

Familien er knuste Foto: TV2 Danmark

Ovre i annekset lå Mille bevidstløs på gulvet. Der var tydelige blodspor, og den unge kvindes krop var lyseblå, mindes veninden i dokumentaren.

Flere af de unge strømmede til annekset. De påbegyndte hjertemassage og ringede til alarmcentralen.

Stoffer

Klokken 00.33 nåede ambulancen frem, og Mille blev kørt til Aalborg Universitets Hospital. Politiet kom også til stede her afviste de unge, at der var blevet taget stoffer til festen.

- Er der alkohol eller stoffer indblandet i det her?, spurgte sygeplejersken også hos alarmcentralen den unge mand, der ringede ind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/foto_-_tv_2_1.jpg

Rikke har brugt timer på, at jagte svaret på, hvad der skete med hendes datter. Foto: TV 2 DANMARK

- Nej, kun alkohol. Vi er i sommerhus. Det eneste, vi har her, er alkohol, svarede han.

Kort tid efter spurgte sygeplejersken igen ind til stoffer.

- Du er sikker på, at der ikke er nogen stoffer indblandet i det her?

- Der er ingen. Altså vi har været heroppe i tre dage, og vi har ikke taget nogen stoffer. De (pigerne, red.) er kommet på besøg i dag, og i dag har der ikke været nogen stoffer, lød svaret fra den unge mand.

Tre af mændene blev senere afhørt og én af dem anholdt og taget med til stationen i Aalborg. Manden blev senere løsladt og ikke mistænkt for noget.

Lige siden har Rikke Skjold Pedersen dog ledt efter et svar. Hvorfor blev hendes datter erklæret død af en hjerneblødning, når hun slet ikke havde haft en hjerneblødning, og hvad var der i virkeligheden sket i det sommerhus?

Opsigtsvækkende fund

Den sorgramte mor begyndte at søge aktindsigter i hospitalsjournaler og politirapporter. Sammen med TV2 fandt hun ud af flere opsigtvækkende fund i efterforskningen.

1. Hverken Mille eller andre af de tilstedeværende i sommerhuset blev efterfølgende testet for narkotika.

2. Kun tre ud af de i alt 12 unge blev afhørt, ligesom der ikke på stedet blev foretaget nogle tekniske undersøgelser.

3. Blodet i annekset blev aldrig undersøgt.

4. Milles vagina blev aldrig undersøgt, det på trods for, at den unge mand, der var gået over i annekset med hende fortalte, at de to havde haft sex. Mille blev ifølge hans forklaring undervejs i samlejet bevidstløs.

5. En skadestuelæge blev i politiets rapporter citeret for at havde undersøgt Milles vagina, men det skulle vise sig, at han aldrig havde udført undersøgelsen og slet ikke deltog i behandlingen af den unge kvinde.

6. Politiet gik imod lægens anbefaling om, at Mille burde blive obduceret på grund af omstændighederne omkring hendes død.

7. Politiet informerede lægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der var foretaget en personundersøgelse af Mille Skjold Svendsen. Men politiet havde slet ikke bestilt en retsmediciner og der blev aldrig lavet en personundersøgelse.

Nordjyllands Politi genåbnede 25. november efterforskningen. Og anklagemyndigheden erkendte, at der burde have været foretaget en obduktion. Det har Nordjyllands Politi nu også erkendt.

I dokumentaren giver en svensk retsmediciner Henrik Druid sit bud på, hvad der kunne være sket med den unge kvinde.

Hans første teori var, at Mille var død af en overdosis af stoffer, for da ambulanceredderne førte en slange ned i halsen på den 17-årige, kom der blodskum med op.

Men det kunne også skyldes en ukendt hjertefejl eller en blodprop, der var forårsaget af luft i blodbanen, hvilket blodet fra vaginanen kunne tyde på. Den seneste teori er dog meget sjælden.

2. juni i år blev efterforskningen igen lukket. Anklagemyndigheden mente ikke, at en obduktion så mange måneder efter ville hjælpe dem til et svar.

Første afsnit af ”Døden i annekset” blev sendt tirsdag 23. november på TV 2. Begge afsnit – og et interview med Nordjyllands Politi – kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold