Krimi12. marts 2024

Morfar sender rørende besked til dræbt 13-årig: – Vil altid elske dig

Ved Gravensgade i Hjallerup er et hav af blomster blevet lagt til minde om den dræbte 13-årige pige. Også familiemedlemmer har været forbi
Drabet på den 13-årige pige i Hjallerup har sendt byen i chok. På Gravensgade ved Hjallerup Varmeværk, hvor den 13-årige pige blev fundet mandag aften, har familie, venner, bekendte og borgere i Hjallerup været forbi med et hav af blomster og lys.

 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 17-årig efter drab på 13-årig i Hjallerup: Erkender sig skyldig i vold med døden til følge

Tirsdag meldte Hjallerup Skole ud, at de planlægger at holde en mindehøjtidelighed for den 13-årige pige, som mandag aften blev fundet dræbt i byen.

Nyheden har sendt hele Hjallerup i chok, og på Gravensgade, hvor den 13-årige pige blev fundet, har byens borgere været forbi med blomster og lys.

Her har blandt andet nogle af den 13-årige piges veninder været forbi for at støtte og kondolere, men også familiemedlemmer har været forbi med en hilsen.

I hvert fald hvis man tolker et af kortene som er vedhæftet på en af blomsterne.

- Mit elskede barnebarn. Du blev fuldstændigt meningsløst taget fra mig. Vil altid elske dig. Morfar, står der på kortet efterfulgt af et hjerte.

Veninder, familie og borgere i Hjallerup har alle været forbi med blomster og lys ved Hjallerup Varmeværk.
Veninder, familie og borgere i Hjallerup har alle været forbi med blomster og lys ved Hjallerup Varmeværk.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold