Krimi25. februar 2020

Mordsag trækker tråde til det britiske kongehus

Prinsesse Annes hundetræner skød angivelig sin kone, da hun fortalte om en ny kæreste. De boede på Boris Johnsons familieejendom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-02-25_11_31_30-shutterstock_editorial_8494034ab.jpg_-_billeder.jpg
 Foto: MEGA

Familien Zurick har tråde helt op til toppen af det britiske samfund. Her er de bekendte af både prinsesse Anne og premierminister Boris Johnson.

Nu er 67-årige John Zurick sigtet for mordet på sin kone 56-årige Debbie Zurick.

Parret er kendt i England for at træne Prinsesse Annes Cocker Spaniel-hunde.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-02-25_10_34_57-princess_annes_gun_dog_trainer_shot_his_estranged_wife_dead_at_boris_johnsons.jpg

John og Debbie Zurick foran deres hus. De havde opkaldt en af deres hunde for Boris til ære for premiereministeren. Foto: Privat

De købte i 2013 en gård af Englands premierminister Boris Johnsons far Stanley Johnson. Ejendommen er en del af Johnsons familie landsted. Og den britiske premierminister ejede en gård ved siden af den som ægteparret Zurick købte.

Det skriver Daily Mail.

Angiveligt skød den 67-årige hundetræner sin kone med en jagtbøsse, da han fandt ud af, at hun havde fået en ny kæreste lørdag eftermiddag.

Derefter skød han sig selv med jagtgeværet. Han bliver nu meldt uden for livsfare, efter han tidligere var i kritisk tilstand.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-02-25_11_31_54-shutterstock_editorial_10531367ab.jpg_-_billeder.jpg

Prinsesse Anne og Boris Johnson har formentligt lidt at snakke om næste gang de mødes. Foto: MEGA

Ifølge Daily Mail var Debbie flyttet fra deres hjem i Winsford nær Minehead i den sydlige del af England. Angiveligt for at få fred fra sin mand gennem 30 år, som hun ønskede at blive skilt fra.

Hun rejste hjem for at hjælpe til med deres hundekennel på gården. Her skulle hun have fortalt sin mand, at hun gerne ville skilles, da hun havde fundet en anden mand.

Avon og Sommerset politi oplyser, at de blev sendt til familiens ejendom 14.30. Her fandt de Debbie Zurick liggende på gårdspladsen med alvorlige kvæstelser. En ambulance kom til stedet, men hendes liv stod ikke til at redde.

En redningshelikopter hentede John Zurik, der havde et skudsår, og fløj ham til hospitalet.

- Både jeg og hele min familie er dybt chokeret og ulykkelige over denne tragiske hændelse. Vi er kede af, at Debbie Zurick har mistet livet. Hun var en nabo, og hun var elsket højt, siger Stanley Johnson til Daily Mail.

Debbie og John havde ingen børn sammen. John havde en søn fra et tidligere forhold, der tragisk døde i 1995 kun 17 år gammel.

Stanley Johnson, Boris Johnsons far, afholdte store jagtselskabet på sin ejendom. Her deltog både John og Debbie med deres hunde.

Politiet oplyser, at de efterforsker sagen som et mord.

Sponsoreret indhold