Krimi25. februar 2020

Morder på fri fod: Bartender brutalt myrdet

57-årige Ian Roy Parkin blev stukket ned lørdag aften på Christiania
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190514-134953-3_47mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Paul Mayall

Et grusomt mord har ramt fristaden Christiania i København.

Lørdag nat blev Ian Roy Parkin stukket flere gange ved Løvehuset, da han var på vej hjem til sit hjem i Den Blå Karamel.

Lige nu sørger flere med-christianitter over tabet af deres ven.

'Vi glemmer dig aldrig Ian Roy Parkin - og sorg er den følelse, der breder sig hos os alle,' skriver christianit Anders Snesol Thorsen i et opslag på Facebook.

Det skriver B.T.

Ian Roy Parkin arbejdede på værtshuset Woodstock på Christiania og har i mange år boet på fristaden.

Politiet efterforsker sagen og har endnu ikke anholdt nogen.

- Vi efterforsker sagen bredt og holder alle døre åbne. Vi ser på, hvilke relationer den afdøde har haft, men lige nu er der ikke noget i efterforskningen, som tyder på, at offer og gerningsmand kendte hinanden, siger Brian Belling, der er leder af afdeling for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, til B.T.

Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at drabet har relation til hashhandlen på Christiania.

Ifølge politiet så ingen mordet på Ian Roy Parkin. Men flere har set en mand løbe fra stedet omkring gerningstidspunktet. Han skulle have løbet mod Café Månefiskeren.

Manden beskrives som cirka 45 år, 170-180 centimeter høj og østeuropæisk af udseende. Har var kraftig, stærk og tyk af bygning med et kraftigt, mørkt og usoigneret fuldskæg.

Han var ifølge politiets signalement iført mørkt slidt tøj og lignede en hjemløs. Han talte engelsk med østeuropæisk accent og lugtede af spiritus.

Sponsoreret indhold