Krimi11. april 2021

Mor tog familiebillede: Rædselsslagen over uhyggelig detalje i baggrunden

Den 23-årige mor, Alilce Martin, havde i årevis oplevet uforklarlige hændelser i sin lejlighed. Men da hun opdagede en uhyggelig detalje i baggrunden på et familiebillede, blev hun alligevel skrækslagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alice_martin_-_billede_1.jpg
 (Foto: Facebook / Privat)

Det søde familiebillede af moren Alice Martin, hendes lille søn og hendes partner stammer fra den tid på foråret, hvor coronapandemien var på sit allerhøjestehøjeste.

Men det var således først for nylig, at Alice ved en tilfældighed fik bladret billederne på sin telefon igennem for blot at få sig en gevaldig forskrækkelse.

Det skriver flere medier – blandt andre Mirror.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alice_martin_-_billede_2.jpg
 (Foto: Facebook / Privat)

Foto: Facebook / Privat

På billedet af den smilende, lille familie kan man nemlig i baggrunden se en skygge, der til forveksling ligner et spøgelse, der holder en ukendt genstand i hånden.

Alice Martin, der i årevis har oplevet uhyggelige ting som et tv, der tænder af sig selv og sønnens legetøj, der pludselig begynder at sige lyde, blev selvsagt forskrækket, da hun opdagede spøgelsesdetaljen:

- Jeg prøvede at fortælle mig selv, at det bare var en skygge eller noget, der hang på døren, men jo mere jeg kiggede på det, jo mere tænkte jeg ”hvordan kan det være dét”?, fortæller Alice Martin ifølge mediet.

Alice fortæller desuden, at flere mennesker, som hun har vist billedet til, har været overbeviste om, at den uforklarlige ting i baggrunden var noget paranormalt:

- De følte ”noget”, når de så det, forklarer hun.

For Alice Martin er der måske adskillige ting, der falder på plads. For ikke nok med at hun har oplevet uforklarlige og uhyggelige ting i lejligheden i årevis, så har hendes lille søn heller ikke været i stand til at sove på sit eget værelse.

Den lille familie har nu fundet en ny bolig, hvor sønnen ingen problemer har med at sove:

- Han er faldet perfekt til på sit nye værelse, og der er ingen problemer overhovedet, siger Alice.

Sponsoreret indhold