Krimi16. august 2023

Mor tiltalt i choksag: Havde sex foran mindreårige døtre

Mor og kæreste fik lokket mindreårige piger med til sex
I anklagerens gennemgang af chatten kom det blandt andet frem, at manden undervejs i forholdet viste stadig stigende interesse for kvindens mindreårige døtre.
I anklagerens gennemgang af chatten kom det blandt andet frem, at manden undervejs i forholdet viste stadig stigende interesse for kvindens mindreårige døtre (genrefoto).
 Foto: Colourbox

En 35-årig mor og hendes 47-årige kæreste dyrkede sex foran kvindens to døtre, der begge er under 12 år. De to voksne fik også de mindreårige piger til at deltage i sexakten. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Manden og kvinden sidder nu på anklagebænken ved Retten i Roskilde tiltalt for voldtægt og seksuelle krænkelser. Begge nægter sig skyldige.

Ifølge kvinden, der tirsdag blev afhørt, havde hun et godt og kærligt forhold til sine to døtre:

– Det er mine børn. Vi havde et godt og kærligt forhold. De kunne lide at kramme. De kunne komme til mig med problemer, fortalte kvinden under afhøring af sagens anklager John Catre Nielsen.

Bevismaterialet mod manden og kvinden omfatter videomateriale, billeder og en 2321 siders lang chatkorrespondance imellem de to fra Messenger.
Videoer og billeder af hendes døtre har den 35-årige kvinde optaget og sendt til den 47-årige. Det kom tirsdag frem under afhøringen af kvinden, skriver Sjællandske Nyheder.

I anklagerens gennemgang af chatten kom det blandt andet frem, at manden undervejs i forholdet viste stadig stigende interesse for kvindens mindreårige døtre.

Her skriver den 47-årige blandt andet, at han syntes, sex mellem mor og datter kunne “være fedt at opleve irl” (in real life – i virkeligheden, red.). “Never say never” skrev hun til det.

Sagens anklager ønskede med fremlæggelsen af chatmaterialet at vise, hvordan parret ifølge ham, og som det også fremgår af anklageskriftet, nedbrød pigernes grænser ved at gøre det naturligt at være nøgne sammen og ved at de voksne dyrkede sex foran dem. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Der er afsat seks retsdage i sagen. Onsdag er det den 47-årige mands tur til at blive afhørt.

Sponsoreret indhold