Mor tiltalt i brutal sag: Skoldede børn med kogende vand

En 35-årig kvinde skal mandag indfinde sig på anklagebænken ved Retten i Aalborg.
Her er hun tiltalt for at have udøvet vold mod sine to døtre. De er 10 år og 4 år gamle.
Det skriver TV 2 Nord, som er i besiddelse af anklageskriftet mod den 35-årige mor.
Her kan man ifølge mediet læse, hvordan moren flere gange om ugen og igennem flere år har slået børnene i hovedet op på kroppen.
Hun er også tiltalt for at have hældt brandvarmt vand udover de to døtre, så de brændte sig og fik røde mærker på kroppen som følge heraf.
Ifølge politiet skal moren også have klippet en af pigerne på badeværelset. Men øjensynligt blev moren også her voldelig og endte med at banke pigens hoved ind i væggen på badeværelset.
På samme måde mener politiet at den 35-årige kvinde og mor skal have truet en af pigerne med en grøntsagsskræller, mens hun udtalte, at "hun ville skære hendes øjnene ud".
Anklageren vil nedlægge påstand om at moren skal udvises af Danmark.