Krimi7. december 2021

Mor tilstår drab på baby: Det sidste på listen

En amerikansk kvinde har tilstået, at hun stak sin fem måneder gamle baby med adskillige knivstik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture12123.png
 Foto: Salem County Correctional Facility

Fredag aften blev en politipatrulje kaldt ud til New Jersey i USA, efter anmeldelser om husspektakler.

Her blev betjentene mødt af et skrækkeligt syn, da de først kom ind i huset.

På gulvet fandt de et spædbarn med flere knivstik i brystet. Ved siden af stod barnets mor, 26-årige Kristhie Alcazar.

Hun blev anholdt på stedet.

Det skriver ABC 6 og New York Post.

Mandag blev kvinden fremstillet foran en dommer, hvor hun erkendte drabet på sin egen datter. Angiveligt forklarede hun, at der var en grund til, at hun udførte det gruopvækkende drab:

'Jeg gjorde det for at opfylde min sidste synd, der er drab', skulle hun have fortalt til under en afhøring, står der i retsdokumenterne ifølge ABC 6.

Familien hus ligger i Pen Grove. Politiets efterforskere fandt flere knive, der nu bliver undersøgt.

Ifølge politiet havde Kristhie Alcazar fortalt til betjene, at hun ikke fortrød noget.

'Jeg ville ikke ændre en ting, hvis jeg kunne', skulle hun have sagt.

Obduktionsrapporten var allerede klar efter et par dage. Den bekræftede blot det voldelige overfald på den lille pige. I retten kom det frem, at den lille pige døde af knivstikkene i brystregionen.

Hvis den 26-årige kvinde bliver dømt for drabet, står hun til en fængselsstraf på livstid.

Barnets far var ikke til stede, da drabet fandt sted.

Sponsoreret indhold