Krimi29. april 2020

Mor til to forsvandt for 1,5 år siden: Nu er hun fundet død

I oktober 2018 forsvandt Cheryl Coker. Kort forinden havde hun søgt om skilsmisse fra sin mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-04-29_kl._14.37.44.png
 Foto: Privat

Fundet af ligrester i sagen om den forsvundne mor til to bekræftede hvad politiet havde vidst i månedsvis: Hun var formentlig blevet myrdet.

Det skriver People.

Men af hvem?

I weekenden blev der fundet knogler, som senere blev identificeret.

Fredag i forrige uge havde moren til to fødselsdag. Hun ville være fyldt 48 år.

  • - Vi har aldrig givet op i denne sag. Hun er aldrig blevet glemt af lokalsamfundet, sagde Riversides politibetjent Frank Robinson på en pressekonference.

Området, hvor kvindens lig blev fundet, bliver beskrevet som et tæt bevokset område. Det var en privat grund og ”ikke et sted folk normalt ville komme”. Personen, som fandt knoglerne, fortalte alarmcentralen, at det lignede, liget havde tøj på.

  • - Jeg fandt nogle knogler tæt ved vejen, og det ligner faktisk, at det har tøj på, tror jeg, sagde han i telefonen.

På stedet var der ingen tegn på, at liget var forsøgt begravet.

  • - Knoglerne er bare knogler, men der er tøj på dem. Jeg rørte lige underdelen med en pind for at se, om de faktisk sad på, og det ligner, at de enten sidder fast til, hvad end det er, knoglerne havde bukser på, fortalte han videre.

Den 47-årige kvinde blev sidst set 2. oktober 2018, da hun afleverede sin datter i skole.

Hun tog hjem igen til familien fælles hjem, hvor politiet mener, at hun loggede på Facebook indtil omkring klokkeb 7.45, hvor al aktivitet på hendes sociale medier stoppede.

Omkring tre timer senere fangede et overvågningskamera Cheryls bil køre ind på en parkeringsplads.

Da familien i flere dage ikke havde hørt fra den 47-årig kvinde, brugte de ”Find min Iphone”-appen, som afslørede, at Cheryls telefon lå i den parkerede bil.

  • - Lige nu har vi en mistænkt, og det er Bill Coker, sagde talsperson Travis Abney fra Riverside Politi til People i januar.

Der er tale om Cheryl Cokers mand gennem næsten 19 år, men han er aldrig blevet sigtet for noget.

  • - Jeg har aldrig i mit liv gjort nogen fortræd, sagde Bill til Dayton TV-station i februar 2019.

Sponsoreret indhold