Krimi14. januar 2020

Mor stukket ihjel: Rædselsvækkende fund i hendes mave

Nytårsdag blev en 39-årig mor og hendes nye elsker stukket ihjel i et voldsomt blodbad. I kvindens mave gjorde paramedicinerne et rædselsvækkende fund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helen_hancock_0.jpg
 Foto: privat/Facebook

Klokken 4 om morgenen nytårsdag blev Helen Hancock og hendes nye kæreste Martin Griffith fundet stukket ihjel i Duffield, England.

Den 38-årige kvinde havde efter skilsmissen fra sin eksmand, som hun havde tre børn med, fundet sammen med kæresten Martin Griffith.

Og nytåret fejrede det forelskede par derfor sammen.

Men det gjorde angiveligt eksmanden så vred, at han bevæbnet med to knive tog hjem til sin ekskone.

Den bekymrede mor til den nu drabssigtede mand ringede til politiet for at advare dem om, at hendes søn var på vej mod ekskonens hjem.

Men det var for sent.

Chokerede naboer hørte omkring klokken 3 om natten nogen råbe:

- De er døde! De er døde! Hvad fanden har du gjort?

På adressen fandt politiet Martin Griffith død og Helen Hancock i kritisk tilstand.

Trods paramedicinernes hårdnakkede forsøg på at redde den 38-årige kvindes liv, afgiv hun senere ved døden.

Kort efter blev kvindens eksmand Rhys Hancock anholdt foran hjemmet og sigtet for to tilfælde af drab.

Mandag optrådte den drabssigtede mand kort i retten.

Her kom det frem, at moderen til tre var blevet stukket så voldsomt, at paramedicinerne fandt hele kniven i hendes mave.

En obduktion afslørede også, at hun havde fået skader i forsøget på at forsvare sig mod sin blodtørstige eksmand.

"Der blev fundet en kniv i hendes mave. Hele knive var inde i hendes krop", fortalte en retsmediciner i dag i retten.

Sponsoreret indhold