Krimi15. juli 2023

Mor skal i fængsel: Forgiftede og tæskede sin egen søn

Den lille dreng blev fundet livløs i sit hjem i Storbritannien
Claire Scanlon kan nu se frem til 18 år bag tremmer.
Claire Scanlon kan nu se frem til 18 år bag tremmer.
 Foto: Greater Manchester Police

Nu er hammeren faldet.

Kvinden Claire Scanlon blev er kendt skyldig i at have dræbt sin søn, Dylan, i deres hjem i Oldham, Greater Manchester, i Storbritannien nytårsaften 2021.

Claire Scanlon er blevet idømt 18 års fængsel, hvilket Sky News skriver.

Det kom frem i retten, at kun 5-årige Dylan havde fået ni gange så meget antidepressiv medicin, som ville være dødelig for en voksen.

Analyser viser, at Dylan havde fået Mirtazapin, der altså er et antidepressivt lægemiddel.

Videre kom det frem i retten, at Claire Scanlon efterfølgende løb over til sin onkels hus, hvor moderen fortalte dem, at Dylan hverken trak vejret eller bevægede sig.

Familiemedlemmer løb over til deres hjem og fandt lille Dylan livløs i en dobbeltseng i soveværelset med adskillige blå mærker i ansigtet og på kroppen.

Dylan sammen med sin far, Gary Keenan.
Dylan sammen med sin far, Gary Keenan.
 Foto: Greater Manchester Police

Moderen gav familien og paramedicinere forskellige årsager til de blå mærker for at skjule, at hun havde slået Dylan og givet ham antidepressiv medicin.

Sky News skriver, at Claire Scanlon dagene op til Dylans død havde sendt sin eksmand, drengens far Gary Keenan, voldelige beskeder, hvori der stod, at han aldrig ville komme til at se sin søn igen.

- Han vil blive savnet hvert minut hver dag, og vi kan ikke sætte ord på, hvor svært det har været at udholde retssagen og lytte til, hvordan Dylan kom til sin død, fortæller Dylans far, Gary Keenan.

Ifølge Nicola Carter, senioranklager, havde moderen bevidst forgiftet og tæsket lille Dylan.

Sponsoreret indhold