Krimi3. februar 2020

Mor og søn tiltalt: Hjalp tyvebande med at stjæle smykker for 440 millioner kroner

Tamaras Ecclestones hjem i London blev røvet i december. Nu er husholdersken og hendes søn tiltalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega569705_002.jpg
 Foto: MEGA

35-årige Tamara Ecclestone og familien havde netop forladt deres milliondyre hjem i rigmandskvarteret Kensington i London for at tage på juleferie 13. december.

Kun få timer efter bimlede og bamlede alarmerne i det top-overvågede hus. I det ellers sikrede hus lykkedes det for tyvebande at slippe afsted med værdier for næsten en halv milliard.

Nu er 47-årige Marie Mester og 29-årige Emil-Bogdan Savastru tiltalt for at have begået og hjulpet med at begå et røveri.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega403328_001.jpg

Tamara sammen med sin datter og søsterens børn efter en shoppingtur på Rodepo-drive i Los Angeles. Foto: MEGA

’De bliver begge tilbageholdt indtil de skal for retten i Isleworth Crown Court fredag 28. februar’, skriver London Metropolitan Police i en pressemeddelelse.

Ifølge flere britiske medier er de to tiltalte rumænske statsborgere.

Topsikret-hus

Tamara Ecclestone er datter af den tidligere Formel-1 boss Bernie Ecclestone. Den 89-årige nu pensionerede racerløbsdirektør er en af Englands rigeste mænd og god for nogle milliarder.

I lang har det været spekuleret voldsomt i, hvordan det lykkedes for tyvene at bryde ind i huset, hvor der var vagter og massiv overvågning.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega519472_005.jpg

Tamara Ecclestone har arbejdet som tv-vært i en kort periode. Foto: MEGA

- Når man tænker på, hvor meget sikkerhed, der er i huset, går jeg ud fra, at det var et insiderjob. Det er frygteligt for hende, at det sker lige efter, at hun var taget på ferie til Lapland, sagde Bernie Ecclestone til Daily Mail om indbruddet.

Men nu er det altså kommet frem, at det var 47-årige Marie Mester, der hjalp tyvene. Hun arbejdede som hushjælp for den rige familie.

Emil-Bogdan Savastu blev anholdt i Stansted lufthavn, hvor han arbejder som bartender.

Smykker for millioner

Tamara Ecclestone er kendt for at være født med en guldske et vist sted. Hun har været på forsiden af Playboy Magazine nøgen omgivet af diamanter.

Netop de dyre ædelstene var tyveknægtenes mål med indbruddet.

Ifølge politiet kom de ind i huset gennem haven. Inde i huset sprængte de Tamaras pengeskab i hendes soveværelse.

Her stjal de blandt andet et Cartier armbånd til 700.000 kroner. Politiet har oplyst, at der ellers blev stjålet et større pengebeløb, smykker og ure.

Sponsoreret indhold