Krimi22. august 2019

Mor og datter utilfredse med extensions: Tog brutal hævn over frisør

En mor og en datter er blevet idømt fire måneders fængsel for røveri og vold mod en frisør i Ishøj.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hair.jpg
 (Foto: MEGA/arkivfoto)

Mange har måske oplevet, at hår kan frembringe stærke følelser. Det fik en frisør i Ishøj i hvert fald at føle, da en mor og hendes datter gik amok på hende.

Onsdag blev den 52-årige mor og hendes datter på 20 år idømt fire måneder fængsel for et voldeligt røveri. Det skriver Vestegnens Politi.

Det hele startede, da moren tog med datteren til frisør for at få lavet hårextensions, der er en kunstig forlængelse af håret.

Men de to var langt fra tilfredse med frisørens arbejde. Og det skulle hun senere have at vide.

Moren og datteren vendte tilbage til salonen, og her kom de op og toppes med frisøren. Moren slog derefter frisøren med en knytnæve. Derefter tog hun frisørens telefon og gik fra salonen med datteren.

Ude foran salonen fortsatte skænderiet, da frisøren fulgte efter, hvor datteren sparkede frisøren.

I retten nægtede både mor og datter, at de havde sparket slået eller stjålet telefonen.

Men anklagemyndigheden mente, at det var blevet bevist ved hjælp af vidneforklaringer fra både frisøren selv, men også ved hjælp af et vidne, der havde været til stede foran salonen.

Moren fik en ubetinget straf, mens datterens blev gjort betinget med et krav om 100 timers samfundstjeneste.

Sponsoreret indhold