Mor og to børn angrebet med ætsende kemikalier: Nu har politiet fundet lig i Themsen

I starten af februar fandt en skrækkelig hændelse sted i London, da en mand, der senere blev identificeret som Abdul Shokoor Ezedi, kastede ætsende kemikalier på en kvinde og hendes to børn.
Hvorefter han flygtede.
Det satte gang i en vanvittig menneskejagt, hvor politiet på det groveste opfordrede offentligheden til at kontakte dem, hvis de så den mistænkte.
Og nu er der så nyt i sagen.
Politiet har nemlig gennemsøgt floden Themsen i jagten efter Abdul Ezedi. Og det har resulteret i fundet af et lig, der ifølge Met Police har "forbindelse til det kemiske angreb på moren og hendes to unge døtre". Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
"Baseret på det særprægede tøj, som han havde på for tidspunktet for hans forsvinden og ejendele fundet på liget, er vi meget overbeviste om, at vi har fundet liget af Ezedi".
"Vi har været i kontakt med hans familie for at overdrage nyheden."
Politikredsen skriver videre, at det på grund af liget lange periode i vandet ikke er muligt at identificere liget visuelt og heller ikke ved hjælp af fingeraftryk.
Politiet arbejdet derfor nu sammen med retsmedicinere for at finde en anden måde officielt at kunne identificere liget - så som dna eller ved hjælp af tænderne.
"Det tager nok noget tid".
Politiet giver i pressemeddelelsen også en opdatering på ofrene i sagen. Her skriver de, at den 31-årige kvinde har det bedre, hun er fortsat indlagt på hospitalet, men hendes tilstand er stabil.
"Vi har endnu ikke kunne tale med hende men håber, at hun snart har det godt nok til det".
Børnene på tre og otte var til alt held ikke så ilde tilredt, som først antaget.