Krimi16. april 2023

Mor med glædeligt nyt: 13-årig pige på vej hjem

Efter mere end et døgn hjemmefra kan den 13-årige endelig komme hjem til familien
Mere end 25 pressefolk fra Danmark, Norge og Sverige var til stede under pressemødet søndag, hvor politiet kunne fortælle, at pigen var fundet i live.
Mere end 25 pressefolk fra Danmark, Norge og Sverige var til stede under pressemødet søndag, hvor politiet kunne fortælle, at pigen var fundet i live.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Kim fandt 13-årig pige på et døgn: Havde også ansvaret for at finde Emilie Meng

Den 13-årige pige er søndag aften på vej hjem til sin familie igen.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med pigens mor. Hun fortæller, at pigen "har det godt efter omstændighederne".

Hun blev søndag fundet kort før klokken 15. Da havde hun været forsvundet i over et døgn. Hun blev meldt savnet lørdag, da hendes cykel, taske og mobil var efterladt, efter at hun havde delt aviser ud i området ved Kirkerup.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom med nyheden om den fundne pige på et pressemøde kort efter klokken 15. Her lød det, at pigen var fundet i live - og ved bevidsthed. Men der blev ikke oplyst nærmere om hendes tilstand.

På pressemødet oplyste politiet også, at en 32-årig mand kort forinden var blevet anholdt.

Det er endnu uvist, hvad han sigtes for. Men han vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Her vil en anklager kræve ham varetægtsfængslet, og sigtelsen ventes at blive læst op.

Politiet har haft en massiv efterforskningen af sagen siden lørdag eftermiddag. Over 600 har henvendt sig til politiet, der blandt andet har fået videoovervågning i sagen.

Pigens mor takker for politiets indsats og takker alle, der har bakket op og hjulpet, skriver Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold