Krimi31. august 2022

Mor idømt fængsel på livstid: Børnene fik kun frugt og grøntsager

En mor, der var veganer, gav kun sine tre børn rå frugt og grøntsager. Det endte med at tage livet af den 18 måneder gamle baby Ezra - nu har moren fået sin straf
39-årige Sheila O'Leary er blevet kendt skyldig i drab på sin kun 18 måneder gamle baby. Hun straffes med fængsel på livstid for ekstremt omsorgssvigt af sine fire børn samt mordet på Ezra O'Leary.
39-årige Sheila O'Leary er blevet kendt skyldig i drab på sin kun 18 måneder gamle baby. Hun straffes med fængsel på livstid for ekstremt omsorgssvigt af sine fire børn samt mordet på Ezra O'Leary.
 Foto: Politi

Med en diæt bestående af rå frugter og grøntsager samt brystmælk døde Ezra O'Leary efter et alt for kort liv.

Den lille dreng nåede kun at blive 18 måneder gammel, da han døde stærkt underernæret i september 2019. På det tidspunkt vejede Ezra kun 7,7 kilo.

Drengens mor, 39-årige Sheila O'Leary, blev tirsdag dømt for mord, grov børnemishandling og to tilfælde af omsorgssvigt af børn.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet New York Post.

Sheila O'Leary blev tilbage i juni kendt skyldig i alle anklager ved en retssag i staten Californien, USA, og tirsdag fik hun så sin straf.

Fængsel på livstid.

Hendes mand, Ryan O'Leary, sidder for nuværende ligeledes fængslet i sagen, men sagen er endnu ikke blevet behandlet ved retten.

Han sidder tiltalt for samme forbrydelser som sin kone, men er derudover også tiltalt for et sexuelt overgreb begået mod et barn på under 12, samt uanstændig adfærd og overgreb begået mod et barn, der ligeledes var under 12 år gammel.

Ryan O'Leary sidder ligeledes tiltalt for mordet på sin 18 måneder gamle baby. Han er derudover tiltalt for at have begået seksuelt overgreb mod et barn på under 12.
Ryan O'Leary sidder ligeledes tiltalt for mordet på sin 18 måneder gamle baby. Han er derudover tiltalt for at have begået seksuelt overgreb mod et barn på under 12.
 Foto: Politi

Sheila og Ryan O'Leary forklarede selv efter den 18-måneder gamle babys død, at de kun havde givet ham rå frugter og grøntsager samt brystmælk som diæt.

Parret havde udover Ezra tre andre børn.

En 3-årig, en 5-årig og et 11-årigt barn har ligeledes været udsat for ekstremt omsorgssvigt samt børnemishandling, påstod anklamyndigheden.

Det blev 39-årige Sheila O'Leary ligeledes kendt skyldig i.

Sheila O'Leary er udover fængselstraffen blevet forbudt at se sine tre overlevende børn.

Den nu dømtes kvindes forsvarsadvokat fortalte efter domsfældelsen, at de vil anke straffen.

Sponsoreret indhold