Krimi9. november 2021

Mor gemte død baby bag muret væg

En amerikansk mor har indrømmet, at hun gemte sin døde baby inde bag en væg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie-wilt-alan-hollis.png
 Foto: Privatfoto

De sociale myndigheder i Charleroi i den amerikanske stat Pennsylvania havde gennem længere tid efterforsket forældreparret Kylie Wilt og Allan Hollis.

De to blev i starten af året forældre til en lille dreng, der er den yngste ud af en søskendeflok på fire.

Myndighederne havde fået flere efterretninger om, at de ikke passede ordentlig på deres fem måneder gamle baby.

Men ingen havde dog forventet det skrækkelige syn, der mødte politiet i Charleroi og de socialemyndigheders udsendte den 4. november.

Det fortæller Jason Walsh, der er anklager i Washington County, til CBS 2 Pittsburgh om sagen.

Først fortalte 25-årige Kylie Wilt, at hendes dreng blev passet hos nogle venner i nabostaten North Carolina. Men det skulle vise sig ikke at være sandt.

Efter en ransagelse af huset fandt politiet et dødt spædbarn muret inde i soveværelset.

Kylie Wilt gik herefter til erkendelse og forklarede, at sønnen døde i februar måned af vuggedøden. Angiveligt havde familien ikke råd til en begravelse.

De valgte ifølge moren at lægge ham i en vugge, som de murede ind i en væg. Forældrene satte en gipsvæg op foran hullet og malede det hele.

De socialemyndigheder blev første gang opmærksomme på Kylie Wilt, da den lille dreng blev født med THC i blodet (det aktive stof i cannabis, red.).

Både Kylie Wilt og Allan Hollis blev anholdt.

De er begge sigtet for at skjule deres døde barn, for usømmelig omgang med liget og for at skjule beviser.

Det bliver nu undersøgt, hvad den egentlige dødsårsag er.

Sponsoreret indhold