Krimi17. august 2023

Mor fundet skyldig: Kvalte sine døtre med strips og puder

En slem depression førte i september for to år siden en mor fra New Zealand til at myrde sine tre små piger
Lauren Dickason og hendes mand sammen med deres tre nu døde piger
Lauren Dickason og hendes mand sammen med deres tre nu døde piger
 Foto: Privat/Facebook

Det sendte bølger af chok igennem New Zealand, da en mor for to år siden erkendte, at hun havde myrdet sine tre døtre i deres hjem i Timaru.

Den 42-årige kvinde nægtede sig dog skyldig i drab med argumentet om, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Det skriver flere medier herunder People og Daily Mail.

Nu er et punktum sat i den hjerteskærende sag. Lauren Dickason er blevet fundet skyldig i de tre drab på de 2-årige tvillinger Maya og Karla og deres 6-årige søster Liané.

I retten kom det frem, at den 42-årige kvinde i ugerne op til drabene sendte en række uhyggelige beskeder og foretog skræmmende søgninger.

Hvis du har det svært

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05

Her skrev hun blandt andet, at hun "have lyst til at slå sine børn ihjel" og googlede "mest effektive måde at give sine børn en overdosis".

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-17/skaermbillede-2023-08-17-kl.-10.52.40.png
Hele familien samlet til tvillingernes 2-årige fødselsdag
 Foto: Privat/Facebook

Lauren Dickason forsøgte først at myrde sine børn med strips, før hun kvalte dem med puder.

Hun placerede da børnene i deres senge under deres tæpper, før hun forsøgte at gøre en ende på sit eget liv.

Da kvindens mand og far til de tre piger kom hjem fra arbejde, fandt han døtrene døde. Han fortalte senere politiet, at han godt vidste, at konen havde problemer med sit mentale helbred og kæmpede i rollen som mor, men han anede ikke, at hun var i stand til at slå ihjel.

FILE - In this Sept. 17, 2021, file photo, Mandy Sibanyoni, nanny of the three daughters of Graham and Lauren Dickason, holds photographs of the Dickason family in her home in Pretoria, South Africa. People in the town of Timaru are planning an evening vigil outside the home of three young girls, Thursday, Sept. 23, 2021, who were killed last week in a crime that shocked New Zealand. The girls' mother Lauren Dickason has been charged with murder. (AP Photo/Sebabatso Mosamo, File)
På billedet viser de tre pigers barnepiger billederne af dem og familien
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Dickason risikerer nu at blive idømt fængsel på livstid. I retten fortrak den 42-årige kvinde ikke en mine, da retten afsagde dommen, men på vejen ud kunne man høre hendes gråd.

Kvindens forældre kom efter dommen med en skriftlig udtalelse. Her slog de fast, at drabene var et resultat af deres datters mentale helbred.

"Efterfødselsdepression er en frygtelig ting, som man kan se på vores familie", skrev familien og tilføjede, at deres børnebørn blev "taget fra dette liv til et andet som følge af "denne invaliderende sygdom".

"Dette var ikke vores datter, men en invaliderende psykisk sygdom, som resulterede i denne tragedie, detaljer som du nu er fuldkommen opmærksom på".

A teddy bear is seen among flowers placed outside where Lauren Anne Dickason, a woman charged with murdering her three young daughters just weeks after arriving in New Zealand from South Africa, used to live, in Pretoria, South Africa, September 24, 2021. REUTERS/Siphiwe Sibeko
Efter drabene voksede et hav af blomster foran børnenes hjem i New Zealand
 Foto: Ritzau Scanpix

I sine afsluttende bemærkninger i retten i sidste uge kom forsvareren med en hjerteskærende appel til nævningene. Han slog fast, at hans klients psykiske sygdom gjorde, at hun følte det var bedre at tage livet af sine børn.

– Deres død har intet at gøre med vrede eller had – men har alt at gøre med en slem psykisk sygdom, sagde Kerryn Beaton.

– Hun ønskede desperat disse børn – og vi ved, at hun var en fantastisk mor, en kærlig og beskyttende mor, som var organiseret og var forberedt på alle udkom. Hun beskyttede dem op til den dag, de døde.

– I hendes hoved var det moralsk den rigtige ring at gøre.

Anklageren havde dog en noget anden udlægning af sagen.

– Hendes handlinger viser ikke, at det blev gjort i kærlighed eller fordi hun troede, at det var bedst for børnene. Hendes handlinger skete i et øjeblik af vrede – der er intet altopofrende motiv.

Det er uvist, hvornår der er strafudmåling i sagen.

Sponsoreret indhold