Krimi2. marts 2021

Mor advarer mod kys: Baby endte på hospitalet

Moren til en 16 måneder gammel baby, som ligger på hospitalet efter at være blevet smittet fra et kys, advarer nu andre forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-03-02_kl._12.20.56.png
 Foto: Privat

Det er nærmest umuligt for de fleste at holde mundtøjet væk fra et par babykinder, og selvom de små skabninger har brug for en kæmpe portion kærlighed og kys, advarer en mor i England nu imod kyssene.

Det sker, efter hendes 16 måneder gamle datter endte på hospitalet med et slagtilfælde og en hjerneblødning efter at være blevet smittet med forkølelsessår.

Lille Teddy har derfor kæmpet for sit liv, siden hun 1. februar blev indlagt på hospitalet med en dødelig omgang herpes virus.

Den lille pige har i en måned været indlagt på Great North børnehospital, hvor hun har været ramt af to slagtilfælde og en hjerneblødning.

Det skriver Teeside Live.

  • - Jeg troede, det var influenza, siger moren Zoe Picknett.

  • - Om søndagen tog jeg hende med til Redcar Primary Care Hospital, fordi hendes hænder og fødder var blå og iskolde, mens hendes krop var rød og ophedet.

  • - De sagde, at hun var okay, og at jeg bare skulle tage hende med hjem igen.

  • Den efterfølgende weekend stoppede den lille pige med at sove, spise og drikke. Og om mandagen hastede moren til hospitalet, da hun følte, at noget var helt galt.

    I halvanden time lå Teddy på intensivafdelingen, hvor hun blev CT og MRI-skannet.

    Og her fandt de en blødning i hjernen på den lille pige.

    • - De sagde, at hvis jeg havde ventet bare en time mere, så kunne jeg have mistet hende.

    Teddy, der forinden var fuldkommen rask, skal nu lære at tale igen.

    - Hun kendte før mange ord. Nu skal vi lære hende dem igen og lære hende tegnsprog.

    Zoe advarer nu andre om farligheden ved at kysse babyer, efter datteren blev diagnosticeret med HSV-1, også kaldet forkølelsessår eller herpes virus.

    • - Det her er alt sammen på grund af et forkølelsessår fra en, der kyssede hende. Dette ønsker jeg ikke engang for mit værste fjende.

    Sponsoreret indhold