Krimi24. april 2019

Modtog kæmpe erstatning: Døde af kokain og vodka

Joseph Hockett modtog knap en kvart million kroner i forsikringserstatning. Pengene brugte han på en fire dages lang druktur, der endte med at koste ham livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-04-23_15_13_14-insurer_sent_33000_to_a_man_struggling_with_addiction._he_used_the_cash_to_go_.jpg
 Foto: Eamon Queeney

Fire dage med med flere hundrede tusinder kroner på bankbogen og et vildt forbrug af kokain, heroin og alkohol endte med at koste 29-årige Joseph Hockett livet.

I et meget åbent interview fortæller hans mor Jennifer Alba om hendes søns misbrug, der startede, da han var 13 år gammel.

Det skriver CNN.

Ifølge moren udbetalte forsikringsselskabet 'Blue Cross and Blue Shield' 33.000 dollars, eller godt og vel 220.000 danske kroner, i erstatning til Joseph Hockett.

Bankudskrifter viser, at han over fire dage fra fredag 30. august til sin sidste hævning i en automat den 2. september 2017 hævede 86.299 kroner.

Død af overdosis

Ifølge Jennifer Alba brugte han alle pengene på en vild bytur. På fire dage brugte han alle pengene og det hele sluttede brat med en overdosis på et motel.

I politiets rapport står der ifølge CNN, at han blev fundet med en flaske whiskey og en sammenrullet dollar-seddel med hvidt pulver på.

I selve obduktionsrapporten står der, at han døde af en overdosis af kokain og heroin.

Beskidte penge

Joseph Hockett blev første gang taget med stoffer, da han var 13 år gammel.

Et gammel brev fra hans folkeskole viser, at han blev taget med hash på skolensområde. Det kostede ham en bortvisning på tre uger. Men det var kun startskuddet til en problemfyldt ungdom med afhængighed.

De næste 16 år af sit liv var han inde og ude af fænglser. 20 gange blev han sendt til afvænning. Lige lidt hjalp det Joseph Hockett.

- Beskidte penge, siger Jennifer Alba om forsikringserstatningen til CNN.

Kendte til narkomisbrug

'Blue Cross and Blue Shield' udbetalte pengene pengene til hendes søn, fordi han ikke havde modtaget korrekt behandling ved en indlæggelse på et hospital.

En finte som forsikringsselskabet har brugt i flere tilfælde kan CNN afsløre. Pengene udbetales til patienterne i stedet for til hospitalerne i et led for at få dem til sætte prisen ned på deres behandlinger overfor forsikringsselskabet.

- Jeg vidste ikke, at forsikringen ville koste ham livet, siger Jennifer Alba, der selv fik sin søn til at tegne den få år før, da det blev lovpligtigt i USA at eje en sundhedsforsikring.

Ifølge moren kendte forsikringsselskabet godt til hendes søns narkomisbrug, da de tidligere havde betalt for to ophold på en afvænningsklinik. Det seneste få måneder før hans død.

Alligevel udbetalte de over flere gange tusindevis af kroner til det, som Jennifer Alba selv kalder - en narkoman.

- Det er ligesom at hænge et stykke kød op foran en løve og sige til den, at den ikke må spise det, fortæller hun.

'Blue Cross and Blue Shield' har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

- Jeg vil gerne begraves ved siden af bedstemor, skriver Joseph Hockett til sin mor kort inden sin død, viser sms'er som CNN er i besiddelse af.

Hun forsøger nu at få politikerne til at ændre reglerne for, hvordan en erstatningssum skal udbetales.

Sponsoreret indhold