Annonce
Krimi21. sep. 2023

To modeller fundet døde: Nu frygter man, at seriemorder er på spil

To modeller i Los Angeles er blevet fundet døde med kort tids mellemrum, og det har fået flere til at frygte, at en seriemorder kan være på fri fod
Ligene af 31-årige Maleesa Mooney og 32-årige Nichole (Nikki) Coats blev fundet i to luksuslejligheder, der ligger blot få kilometer fra hinanden. Nu frygter mange, at en seriemorder er på spil.
Ligene af 31-årige Maleesa Mooney og 32-årige Nichole (Nikki) Coats blev fundet i to luksuslejligheder, der ligger blot få kilometer fra hinanden. Nu frygter mange, at en seriemorder er på spil.
 Foto: Privat
Annonce

I sidste uge blev ikke bare én, men hele to modeller fundet døde i samme område i Los Angeles.

Det har fået familierne – og andre i byen – til at frygte, at en seriemorder er på spil.

Det skriver Global News.

Ligene af 31-årige Maleesa Mooney og 32-årige Nichole (Nikki) Coats blev fundet i to luksuslejligheder, der ligger blot få kilometer fra hinanden.

I skrivende stund har politiet i Los Angeles bekræftet, at man efterforsker Mooneys dødsfald som et drab, mens efterforskerne endnu ikke kan komme nærmere ind på, hvad Coasts er død af.

Den 32-årige models familie er dog overbevist om, at der er sket hende en forbrydelse – og de frygter altså, at der kan være tale om samme gerningsmand.

– Jeg er overbevist om, at det er mord. En af hendes ben stod op i luften, som om hun havde sparket efter en. Det lignede ikke en person, der lå i en seng og var død, fortæller et familiemedlem ifølge Global News.

Annonce

Sponsoreret indhold