Krimi 8. juni 2020

Model blev tævet i 21 timer: Nu er der uhyggelig udvikling

Modellen Martha Dolak blev holdt indespærret – og tævet – i 21 timer af sin jaloux ekskæreste. Nu er der sket en uhyggelig udvikling i sagen, der har efterladt hende skrækslagen
(Foto: Privat)

I oktober 2017 gennemlevede modellen Martha Dolak, 33, sit livs værste mareridt: Her blev hun i 21 timer holdt indespærret af sin forsmåede ekskæreste i hans lejlighed i det sydlige London.

I løbet af de 21 timer blev den unge model tævet så grusomt, at hun brækkede hver en knogle i sit ansigt. Desuden mistede hun synet på sit ene øje.

Hendes ekskæreste, den 32-årige Michael Goodwin, blev i 2018 idømt fire år og tre måneders fængsel for det brutale overfald.

Men det betyder desværre ikke, at Martha Dolak kan leve uden frygt. For nu viser det sig, at Michael Goodwin er flygtet fra fængslet.

Og af frygt for at han vil opsøge hende, har 33-årige Martha Dolak nu forladt sit hjem og søgt tilflugt i et såkaldt safe house.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det skriver The Sun.

- Jeg lider stadig af PTSD, og jeg er virkelig bange, fortæller hun.

- Da jeg fandt ud af det, gik jeg i panik og begyndte at græde. Jeg måtte flytte fra mit familiehjem, og min mor og far måtte flyttes som følge af det, der skete. Jeg føler mig bare ikke sikker, fortæller Martha Dolak til det britiske medie.

Under det brutale overfald i oktober 2017 lykkedes det Michael Goodwin at låse Martha Dolak inde i sit hjem. Her tæskede han hende igennem flere timer, mens hendes to små børn befandt sig i et tilstødende værelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Marthas skader efter det brutale overfald. Foto: Privat 

Det var angiveligt en sms fra Martha Dolak, der havde fået Michael Goodwin til at se rødt. I sms’en havde Martha Dolak betroet sig til en veninde om forholdet, som var usundt. Veninden havde i den forbindelse opfordret Martha Dolak til at forlade sin kæreste.

Det lykkedes Martha Dolak at flygte fra sin ekskæreste, og efterfølgende tog hun billeder af sit forslåede ansigt.

Billederne blev – sammen med hendes forklaring – brugt i retssagen mod Michael Goodwin.

 

 

Sponsoreret indhold