MMA-kæmper bed roomie i testiklerne
Man må ikke bide.
Det har 29-årige Donovan Salvato, der også gør sig som MMA-kæmper, måtte sande på den hårde måde, da han tidligere på måneden blev anholdt for at bide sin værelseskammerat i pungen.
Og her er der ikke snak om den pung, der puttes penge i, men pungen mellem benene.
Det fremgår af en politirapport, som politiet i Nashville, Tennessee, USA offentliggjorde lørdag.
Artiklen fortsætter under billedet...
Der var ikke meget fortrydelse at finde, da Donovan Salvato blev anholdt. Politifoto
Seks centimeter flænge
Af rapporten fremgår det, at politiet blev tilkaldt til en adresse i Nashville, hvor der tilsyneladende var skærmydsler.
Ved ankomst til stedet kunne politiet konstatere, at offeret foruden en flænge på omkring seks centimeter i pungen, også havde skader i ansigtet og på kroppen forårsaget af knytnæveslag fra den 29- årige MMA-kæmper, der efter overfaldet valgte at forlade stedet.
Overfaldet og det mulige livsforandrende bid blev givet, efter de to stridende parter angiveligt skændtes om Donovan Salvatos tilstedeværelse på adressen.
Tager skaderne med humor
Donovan Salvato nægtede i en telefonsamtale med den ankomne politibetjent, at han skulle have slået og bidt sit offer.
Han mente, at skaderne kunne stamme fra den tumult, der var opstået, da diskussionen imellem de to udviklede sig til en brydekamp.
Offeret for det ubehagelige bid, har valgt at tage situationen med et smil på det sociale medie Facebook.
- Jeg bliver nødt til at skrive en bog om nogle af de ting, jeg har været ude for. Hvem kan sige, at de er blevet bidt i testiklerne af en MMA-kæmper under en slåskamp? Jeg venter…
- Hvis jeg læner mig mod højre de næste par uger, så er det ikke, fordi jeg er småfuld. Jeg har bare lidt vægt distributionsproblemer med mine testikler. I det mindste kan jeg nu blære mig med, at mine testikler er så store, at de endda har ar til et bevise det, skriver offeret blandt andet i et opslag på Facebook.
Donovan Salvato er efter overfaldet blevet sigtet for vold i hjemmet med legemsbeskadigelse til følge.