Krimi21. marts 2024

Mistænkeligt forhold: Mystisk politiaktion ved Rema 1000

Torsdag formiddag har politiet og redningsmandskab været til stede ved en Rema 1000 – politiet holder kortene tæt til kroppen i sagen
Politiet har torsdag morgen og formiddag været til stede ved en Rema 1000 i Børkop.
Politiet har torsdag morgen og formiddag været til stede ved en Rema 1000 i Børkop.
 Foto: Presse-fotos

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Sydøstjyllands Politi har torsdag morgen og formiddag været til stede ved en Rema 1000 i Børkop, som har været lukket siden morgenens episode.

Her er der set flere politibiler, ligesom der har været ambulancer på stedet.

Det skriver lokalmediet Fyens.dk.

Politikredsen har oplyst til mediet, at de torsdag morgen klokken 8.53 modtog en anmeldelse om et mistænkeligt forhold.

De vil dog ikke fortælle, hvad forholdet præcis går ud på.

– Men det, vi undersøger, er sket inde i butikken. Og det er derfor, at butikken er lukket. Der ikke grund til at være bekymret, hvis man færdes i området. Vi betragter det som en isoleret hændelse, udtalte vagtchef Halfdan Kramer til Fyens.

De fortæller samtidig, at de vil være på stedet lidt endnu.

Sponsoreret indhold