Krimi2. november 2021

Mistænkelig taxa stoppet: Det solgte chaufføren

I weekenden blev taxachauffør taget i at sælge stoffer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-11-02_14_24_46-20211003-145440-4_130mb.jpg_-_billeder.png
 Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

De fleste taxachauffører har formentligt måtte sætte en besværlig kunde af fra tid til anden i København.

Men i weekenden stoppede en taxa lidt for hurtigt med kunderne lidt for mange.

Turene var ikke længere end fem til 10 meter, inden kunderne igen steg ud.

Det vækkede mistanke hos en politipatrulje i byen.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

De to betjente valgte at stoppe taxaen. Og deres mistanke blev ikke mindre, efter de havde ransaget bilen.

Her fandt politiet små salgsposer, en digitalvægt og cirka fem gram kokain.

Den 34-årige taxachauffør fik ikke lov til at køre flere små ture den aften. Han blev taget med politistationen, hvor han blev sigtet for salg af narkotika.

Sponsoreret indhold