Krimi27. december 2019

Missé Beqiris bror dræbt

Flamur "Alex" Beqiri blev skudt og dræbt juleaften i London
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega549560_002.jpg
 Foto: MEGA

Den tidligere model og realitystjerne Missé Beqiri har mistet sin bror.

Flamur "Alex" Beqiri, 36, blev nemlig skudt og dræbt ved sit hjem i London juleaften. Det skriver DailyMail.

Den 36-årige pladeselskabsejer blev skudt på klods hold, da han ankom til sit hjem omkring klokken 21 tirsdag aften.

Drabet fandt sted foran hans hustru, Deborah Krasniqi, og søn.

Ambulancereddere blev lynhurtigt kaldt til gerningsstedet, men Flamur "Alex" Beqiris liv stod ikke til at redde.

Der er indtil videre ikke blevet foretaget nogen anholdelser i sagen. Sagen bliver håndteret af Metropolitan Police i London. Det er den 146. drabssag i 2019 i politidistriktet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/1514132_10152107967462342_1465291189_n.jpg
 Foto: Privat

Missé Beqiri sammen med sin bror Flamur "Alex" Beqiri. (Foto: Privat)

Flamur "Alex" Beqiri kommer ligesom Missé oprindeligt fra Sverige. Han flyttede til England i 2016.

Missé Beqiri er herhjemme mest kendt fra sit ægteskab med landsholdsmålmanden Anders Lindegaard, som hun var gift med fra 2014 og frem til 2016. De har sammen sønnen Julian.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass3385292_001.jpg
 Foto: MEGA

Anders Lindegaard og Missé Beqiri. (Foto: MEGA)

Missé Beqiri blev et velkendt navn i England, da hun deltog i tre sæsoner realityprogrammet "Real Housewives of Cheshire" i 2016 og 2017.

I dag danner 33-årige Missé par med skuespilleren Jake Hall.

Sponsoreret indhold