Krimi3. september 2025 (opd. 3. september 2025)

Mishandlede dansk tv-kendis: Nu skal han i fængsel

Den 22-årige mand blev dømt for grov vold, psykisk vold, trusler og våbenbesiddelse
15 January 2022, Baden-Wuerttemberg, Rottweil: A 9mm cartridge stands on a table of a sport shooter. A Walther PDP Full Size 5" pistol can be seen in the background. Photo by: Silas Stein/picture-alliance/dpa/AP Images
Ifølge politiet er den kvindelige tv-kendis kun i live, fordi tiltaltes pistol "jammede", da den 21-årige mand trykkede på aftrækkeren. På billedet ses en 9mm pistol og en skarp patron. OBS: Arkivfoto.
 Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kidnappet, mishandlet og forsøgt dræbt

Vestre Landsret idømmer en nu 22-årig mand seks års fængsel for blandt andet grov vold og psykisk vold mod sin daværende kæreste - en tidligere dansk realitydeltager.

Det skriver landsretten på sin hjemmeside.

I landsretten er han også dømt for trusler og våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Også Retten i Aarhus idømte Adnan Nedal Kawach en dom på seks års fængsel, da sagen var for byretten sidste år.

Vestre Landsret skriver, at man i det væsentligste er enig med byretten.

Sådan markerer kvinden onsdag eftermiddag, at manden er blevet dømt i landsretten.
Sådan markerer kvinden onsdag eftermiddag, at manden er blevet dømt i landsretten.
 Skærmdump

Landsretten vurderede, at den 22-årige mand havde udsat sin daværende kæreste for psykisk vold, vold, grov vold, hærværk og trusler i en periode på seks måneder i 2023.

Desuden fandt nævningetinget i Vestre Landsret ham skyldig i at have besiddet en pistol gentagne gange.

Det kvindelige offer fortalte i byretten, hvordan hun flere gange havde forsøgt at komme ud af forholdet.

Hun var blandt andet taget til Tyrkiet med to veninder, lød det.

Men her var hun også blev opsøgt af sin ekskæreste, kom det frem i retten.

Forholdet kulminerede ifølge kvinden, da den 22-årige mand satte en pistol for hendes pande i hendes lejlighed i Tilst ved Aarhus.

Det mente anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi var et drabsforsøg. Men det blev den nu dømte mand frifundet for.

I byretten erkendte Adnan Nedal Kawach, at han havde slået kvinden. Men han afviste anklagerne om blandt andet psykisk vold.

Læs øvrig omtale af sagen:

Læs mere om anklageskriftet i artiklen herunder:

Tv-kendis udsat for månedlang mishandling: Fik pistol sat for panden

Læs livebloggen fra første retsmøde:

LIVE fra retten: Tv-kendis udsat for mishandling og drabsforsøg

Anklager om 21-årig: Han skal idømmes forvaring

Anklager om realitystjernes kidnapper: - Han skal have forvaring7

21-årig erkender vold mod tv-kendis: - Jeg har givet hende nogen på hovedet

Tiltalt for kidnapning og tortur af realitystjerne: Jeg slog hende

21-årig: - Jeg ville bare give hende en lammer

Tiltalt for kidnapning af realitystjerne: Brækkede hendes næse i bilen

Tilhørere i retten til dommer: - Fuck dig, din kælling!

Kidnapning og tortur mod realitydeltager: Uroligheder under retssag

Sponsoreret indhold