Krimi23. marts 2020

Mirakel: Den ældste corona-patient raskmeldt

En 95-årig italiensk kvinde er blevet rask, efter hun blev indlagt med coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-03-23_12_39_10-fanano_alma_95_anni_e_guarita_dal_coronavirus_bravi_medici_tra_un_po_torno_.jpg
 Foto: Privatfoto

Alma Clara Corsini.

Er navnet på Italiens ældste patient, der har overlevet at blive smittet med coronavirus.

Den 5. marts blev den 95-årige kvinde hasteindlagt på et hospital i Modena regionen i det nordlige Italien. Hun havde flere symptomer på den dødelige virus, der har dræbt over 5000 personer i støvlelandet.

Nu kan personalet på Pavullo Hospitalet endelig melde om gode nyheder for den ældre seje kvinde, da de første testresultater viser, at hendes krop er ved komme sig og ikke længere har coronavirus.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-03-23_12_40_01-italian_grandmother_95_recovers_from_coronavirus_daily_mail_online.jpg

Læger og sygeplejersker er glade for, at Alma er blevet rask. Foto: Privatfoto

Det skriver den italienske avis Gazetta Di Modena.

- Ja, ja, jeg har det fint. Det er gode mennesker, der har passet på mig. Nu kan de snart sende mig hjem, siger Alma Clara Corsini til Gazetta Di Modena.

Ifølge lægerne på hospitalet har den 95-årige kvinde overlevet virussen uden at få noget antiviralt medicin, der hjælper kroppen med at bekæmpe vira.

Avisen skriver videre, at 95-årige patient har været meget værdsat på hospitalet, hvor personalet har passet på hende deres egen familie.

Hårdt ramt

Italien er officielt det land i verden, der har flest dødsfald som følge af coronavirus.

Lørdag døde 793 personer og søndag 651, oplyser de italienske sundhedsmyndigheder.

Ifølge de italienske myndigheder er gennemsnitsalderen for de døde 80 år. Søndag var 46.638 smittet med virussen i landet, hvor omkring 6000 er blevet erklæret raske.

Heldigvis for italienerne ligner det, at kurven er nedadgående for nye antal-smittede.

Sponsoreret indhold