Krimi23. april 2020

Mirakel-bryster: Silikone redder kvindes liv

En Canadisk kvinde overlevede mirakuløst, da hun blev skudt i brystet af en pistol
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-04-23_10_11_42-womans_breast_implants_deflect_bullet_and_save_her_life.png
 Foto: Sage Journal

Silikone reddede hendes liv.

Det lyder som sloganet for en snusket læge, der laver silikonebryster. Men i dette tilfælde overlevede en 30-årig canadisk kvinde kun, fordi hun havde store silikonebryster.

Det skriver det anerkendte lægetidsskrift Sage Journal.

- Implantatet ændrede kuglens retning, siger Giancarlo McEvenue, der er læge og medforfatter til artiklen, til CNN.

I en længere videnskabelig artikel redegør e hold læger for, hvordan kvinden kunne overleve drabsforsøget.

Ifølge kvinden gik hun alene på en gade i den canadiske hovedstad Toronto, da hun pludselig mærkede en stor smerte og varme i hendes venstre bryst.

Da hun kiggede ned, kunne hun se, at blodet piblede frem under hendes trøje. Hun tog straks på skadestuen.

- Skudhullet sad ved det venstre bryst, men det brækkede ribben var i den højre side. Kuglen gik først igennem huden på den venstre side, for derefter at rikochettere over brystbenet og ind i det højre implantat, hvor projektilet brækkede ribbenet, siger Giancarlo McEvenue.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-04-23_10_14_55-life-saving_silicone_breast_implant_after_firearm_injury_case_report_and_treatm.png

Det venstre implantat, hvor man kan se kuglens bane gennem. Foto: Sage Journal

https://imgix.seoghoer.dk/2020-04-23_10_15_12-life-saving_silicone_breast_implant_after_firearm_injury_case_report_and_treatm.png

Det højre implantat. Foto: Sage Journal

Skyderiet skete i 2018. Det er kun det femte registrerede tilfælde, hvor en person med brystimplantat overlever et drabsforsøg.

- Hun talte med lægerne, der var meget forbløffet over, hvor godt hun havde det.

Den 30-årige kvinde slap billigt fra drabsforsøget. Begge hendes implantater var ødelagte og et brækket ribben. Men udover det var hun frisk.

- I den venstre side af brystkassen sidder hjertet og lungerne, hvis kuglen var gået igennem brystet, havde det været langt mere alvorligt – muligvis livstruende, siger lægen til CNN.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-04-23_10_15_42-life-saving_silicone_breast_implant_after_firearm_injury_case_report_and_treatm.png

Røntgen af kvindens brystkasse, hvor man kan se kuglen. Foto: Sage Journal

Lægerne konkluderer til sidst i den videnskabelige artikel, at der ikke er mange sager som denne, der er dokumenteret. Selvom der er mange kvinde i USA og Canada med brystimplantater og mange drabsforsøg med pistoler.

Men de konkluderer, at silikoneimplantatet reddede hendes liv.

Kvinden havde fået indopereret et brystimplantat på 450 ml i hvert bryst.

Gerningsmanden er aldrig blevet fundet, selvom politiet fik udleveret kuglen, der havde boret sig igennem kvindens bryster.

Sponsoreret indhold