Ministerbil-sagen: Skal fire måneder i fængsel

Fængsel i fire måneder.
Sådan lyder dommen mod en 42-årig nu tidligere ministerchauffør, som er blevet dømt for stillingsmisbrug samt brugstyveri af ministerbilen 4. august 2021.
Det skriver Ekstra Bladet, der fredag har været til stede i retten.
I samme sag blev en kvinde idømt en betinget fængselsdom på 30 dage for medvirken til stillingsmisbrug og brugstyveri af bilen.
De har begge nægtet sig skyldige under hele sagen.
Den nu tidligere ministerchauffør var tiltalt for flere enddog grove lovovertrædelser.
I perioden mellem 2015 og 2021 skulle den 42-årige mand have kørt 11 kvinder rundt forskellige steder i landet, hvilket resulterede i en anklage om grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten.
Han var desuden også tiltalt for to tilfælde af voldtægt, men det var foregået i chaufførens privatliv.
Det er en enig domsmandsret, som har dømt den tidligere ministerchauffør.