Krimi31. august 2021

Mindre passagerfly styrtet ned på dansk mark: Piloten mister livet

Flyet var lige kommet op i luften, da ulykken skete
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thumbnail_image2_4.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret klokken 07.00: Den omkomne person er en 60-årig mand, oplyser politiet onsdag morgen til Ritzau.

Et mindre fly er styrtet ned på en mark nær Toftlund i Sønderjylland.

Der er tale om et fly med plads til én person. Og den person, der var ombord, er afgået ved døden.

Det bekræfter vagtchef Ole Aamand ved Syd- og Sønderjyllands Politi over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/image0_2_0.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

)Foto: Presse-fotos.dk)

De pårørende er endnu ikke underrettet, så vagtchefen ønsker ikke at oplyse detaljer om den afdødes identitet.

- Det (ulykken, red.) sker, da flyet er ved at lette. Kort tid efter, det er kommet i luften, ryger næsen direkte mod jorden og flyet styrter, fortæller vagtchefen.

- Flyet bryder så i brand, og piloten omkommer ved sammenstødet, forklarer han videre.

På fotos fra stedet kan det ses, hvordan brandvæsenet arbejder omkring det forulykkede fly.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 20.19.

https://imgix.seoghoer.dk/image4_1.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Sponsoreret indhold