Krimi9. november 2019

"Min mor solgte mig til sex - men jeg elsker hende stadig"

En kvinde fortæller, hvordan hun som blot 12-årig blev solgt til sex af sin egen mor. I dag nærer den unge kvinde dog intet had mod sin mor, som hun selv kalder ”et offer”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tynes.jpg
 (Foto: Privat)

Tyne Yates husker stadig den dag, hvor hendes mor solgte hende til en anden mand.

Den dengang 12-årige pige havde stadig sin skoleuniform på og svingede rundt med sin skoletaske, mens hun begejstret fortalte sin mor om sin dag.

- Men så stoppede mor for at tale med en mand. Jeg så, at han kiggede mod mig, og jeg trådte et skridt tilbage, fortæller Tyne i dag til That’s Life.

- Jeg vidste, at min mor, Lisa Taylor, ikke var som andre mødre. Hun var afhængig af heroin, og hun arbejdede på gaden for at betale for det.

Som 12-årig var lille Tyne derfor allerede vant til selv at færdes på gaden. Hun holdt vagt ved gadehjørnet, når hendes mor var listet afsted med endnu en mand for at tjene penge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tynes.jpg
 (Foto: Privat)

En ung Tyne blev solgt til sex af sin egen mor. Foto: Privat

Men lige netop dén dag skete der noget helt andet.

- ”Jeg vil ikke have dig, jeg vil have hende”, sagde manden.

Han ville have sex med 12-årige Tyne.

- I starten skændtes mor med manden, rystede på hovedet. Men så sagde hun “Bare gå med ham og gør, hvad han siger. Det skal nok gå”.

Tyne gav sin mor skoletasken og forsvandt afsted med den fremmede mand.

- Stadig iført min skoleuniform havde jeg sex for første gang i mit liv. Da det var overstået, gav han min mor $400, og hun gav mig $20. Jeg følte mig rig, jeg var virkelig glad for pengene og skyndte mig over i butikken for at købe slik, fortæller Tyne.

- Men jeg var også i smerter, og mindet om mandens ansigt fik mig til at ryste. Jeg kunne ikke lide dét, mor havde gjort, men jeg gav hende heller ikke skylden. Selvfølgelig anede jeg ikke dengang, at der var tale om børnemisbrug.

- Jeg accepterede bare, at sådan var livet – for mor og nu også for mig, fortæller Tyne.

Trods moderens stofmisbrug var hun ifølge Tyne også den bedste mor.

- Hun var så sjov og uforudsigelig. Vi hyggede I sofaen med takeaway og så Disney-film, husker Tyne.

Men den skæbnesvangre dag, hvor Tynes mor solgte hende til en fremmed mand, endte med at få vidtrækkende konsekvenser for den unge pige.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tyne.jpg

Tyne er i dag ved at få sit liv tilbage på rette spor, men hun nærer intet had til moderen. Foto: Privat

Hun endte som sin mor: På gaden som prostitueret og stofafhængig.

- Efter min mor solgte mig til sex, blev jeg forvirret og bange. Jeg havde flashbacks om den mand, ham den midaldrende og velklædte.

- Derefter endte jeg med at arbejde i de samme gader som prostitueret. Jeg blev afhængig af stoffer og blev anholdt flere gange. Præcis ligesom min mor, husker Tyne.

Selv om det var moderen, der på mange måder sendte Tyne ud i prostitution, var det også på mange måder selvsamme mor, der fik hende væk fra gaden.

I 2007 døde Tynes mor i en alder af blot 38 år. Dødsfaldet var med til at sende Tyne i den rigtige retning.

- Jeg var knust under hendes begravelse. Jeg kunne ikke begribe, at hun var væk.

- Langsomt, nu, er jeg ved at få mit liv tilbage på sporet.

- Folk har svært ved at forstå, men jeg elskede min mor, og jeg nærer intet had eller bitterhed mod hende.

- Jeg føler, at hun var ligeså stort et offer, som jeg var. Jeg tilgiver hende ikke for, hvad der skete, for der er intet at tilgive.

- Hun gjorde det, hun følte var det rigtige på det tidspunkt. Det er ikke ensbetydende med, at hun ikke havde ønsket en anden vej for mig, fortæller Tyne i dag.

- Men nu gør jeg mit bedste, i hendes minde.

Sponsoreret indhold