Krimi29. juni 2021

Milliondyrt stjålet Picasso-maleri fundet i grotte

Græsk Politi har fundet et Picasso maleri i Athen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_119124737_collage1.jpg
 Foto: National Art Gallery

For ni år siden brød to kunsttyve ind på græske nationalmuseum og stjal to meget værdifulde malerier.

Det ene maleri kaldet "Kvinden" af Picasso og det andet af den hollandske kunstner Piet Mondrian. Begge malerier er værdifulde, men især Picasso kunstværket er vurderet til flere millioner af kroner.

Mandag kunne græsk politi fortælle, at de to billeder igen er dukket.

Det skriver BBC.

Den 9. januar 2012 lykkedes det for to tyveknægte at aktivere alarmsystemerne flere gange på nationalmuseet i Athen i løbet af natten. Vagterne troede fejlagtigt, at systemet var i stykker og slukkede for det ud på de tidlige morgentimer.

I det lille vindue uden alarmer sneg tyvene sig og stjal de to malerier, som de skar ud af rammerne. Faktisk stjal de også et andet billede af Piet Mondrian, men tabte det under flugten.

Ifølge BBC har græsk politi anholdt en mand i sagen.

I flere år har politiet ment, at malerierne havde forladt landet. Men for få måneder siden sendte myndighederne en besked ud om, at efterforskere nu mente, at de var i landet.

Begge kunstværker blev fundet i en kløft syd for Athen i byen Keratea.

Picasso skænkede maleriet til museet i, der er i kubistisk stil, i 1949. Han fortalte, at det blev givet til landet for deres modstand mod de tyske nazister.

Piet Mondrians impressionistiske maleri hedder "vindmøllen".

De græske myndigheder holder et pressemøde tirsdag.

Sponsoreret indhold