Krimi29. januar 2021

Millionær-ægtepar i kæmpe svindel: Foregav at være svage borgere for at få coronavaccinen

Nu risikerer Baker-parret op til seks måneder bag tremmer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/143340501_3816563061699114_3457848644871513150_n_1.png
 Foto: Facebook

55-årige Rodney Baker og hans 32-årige hustru Ekaterina havde en klar plan, da de i al hemmelighed rejste sammen til en isoleret canadisk region, Yukon, for derefter at foregive at være lokale ansatte på et motel.

De ville have være blandt de første til at modtage den coronavaccine, som egentlig ellers er forbeholdt svage, ældre indfødte.

Svindelnummeret, som har vakt voldsom forargelse i lokalområdet, kan nu komme til at koste det yderst velhavende ægtepar op til et halvt år i fængsel.

Det skriver The Guardian.

Møvede sig ind ved vaccine-tilbud

Parret chartrede et fly, tog til Yukon, hvor de fandt frem til Beavers Creek.

Her foregav de at være ansatte på det lokale motel. Bakers var klar over, at en mobil vaccine-service var i området, på grund af begrænsede sundhedsydelser og en stor population af ældre.

I første omgang kan Rodney og Ekatarina, som er henholdsvis casino-mogul og skuespillerinde, se frem til en bøde på omkring 11.000 danske kroner for overtrædelse af loven nedskrevet i den lokale civile Emergency Measures Act.

Dog argumenterer flere for, at den finansielle straf simpelthen er for lille for Baker-parret, der har en betragtelig formue.

Egoistisk opførsel

For selvom Rodney Baker forrige søndag trak sig fra sin position som leder af sit casino, så har han ifølge mediet omkring 45, 9 millioner canadiske dollars – eller cirka 220 millioner danske kroner – at gøre godt med. Penge, som han blandt andet har tjent på investeringer og aktier.

Minister med ansvar for social- og sundhedsområdet i Yukon. John Streicker, fortæller, at Bakers har fået en indkaldelse til retten, hvor de skal møde den 4. maj. Desuden kan han oplyse, at også politiet undersøger parrets ugerninger.

- Jeg er nødt til at sige, at jeg er dybt forarget over denne form for egoistisk opførsel. Alle i Yukon er forargede. Jeg finder det foruroligende, at folk kan finde på at udsætte deres medmennesker for en risiko på den måde, lyder hans udtalelse.

Udover vaccinefusk under påskud af at være to indfødte lønmodtagere på et motel, er både Rodney og Ekatarina desuden sigtet for ikke at have overholdt selv-isolationen i minimum 14 dage, samt melde deres ankomst lokalt, efter de har rejst på tværs af de canadiske regioner.

Efter Rodney og Ekatrinas tricks har det oprindelige canadiske folk i Beavers Creek, folk fra White Rivers First Nation, været nødt til at indføre skærpet kontrol op udlevering af til vaccinerne.

Ministeren Streicker understreger, at det oprindelige First Nation-folk ikke har modtaget skyggen af undskyldning fra ægteparret.

Sponsoreret indhold