Krimi2. november 2020

Milliardærfrue-drabet: Nu taler Tom Hagen for første gang

Det er nu to år siden, at Anne-Elisabeth Hagen forsvandt. For første gang stiller Tom Hagen op til et interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190109-174424-7_2mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Det er nu to år siden, at milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen sporløst forsvandt.

Ikke et ord er der kommet fra hendes mand, Tom Hagen. De to var sammen i næsten 50 år.

Men nu har han for første gang sagt 'ja' til at medvirke i et interview. Det er den norske tv-station NRK, der besøger Tom Hagen i hjemmet tæt på Oslo. På den adresse hvor 69-årige Anne-Elisabeth sidst er set.

- Jeg savner min kone hver dag, siger Tom Hagen til NRK.

Den 70-årige mange milliardær er sigtet for at have dræbt eller medvirket til drabet på sin kone. Han har siddet varetægtsfængslet i sagen, men blev løsladt.

- Har du gjort det, spørger journalisten Tom Hagen.

- Nej, det har jeg ikke, svarer han.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20190109-151644-l_5mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Anne-Elisabeth Hagen havde angiveligt skrevet under på nogle skilsmissepapirer, som politiet fandt i parrets hjem. Politiet mener, at de havde ægteskabsproblemer. Foto: Ritzau/Scanpix

- Har du haft en rolle i hendes forsvindingen?

- Nej, det har jeg ikke haft, siger Hagen, der håber på, at hans medvirken i interviewet vil medvirke til, at der kommer nye oplysninger i sagen til NRK.

Anne-Elisabeth Hagens forsvinding blev længe efterforsket som en kidnapning. I hjemmet på Sloraveien øst for Oslo fandt Tom Hagen et trusselsbrev, hvor der stod, at han skulle betale næsten 100 millioner norske kroner, hvis han ville se sin kone i live igen.

Politiet erklærede senere Anne-Elisabeth hagen for død og fortalte, at der ikke var tale om en kidnapningssag. I stedet efterforskede man nu sagen som en drabssag. Og samtidig begyndte politiet at efterforske Tom Hagen for drabet.

Den 28. april blev han anholdt i en stor politiaktion tæt på sit hjem, da han kørte på arbejde.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger, men han nåede ikke at sidde så lang tid. En dommer i Norges sidestykke til den danske landsret fandt ikke, at der var nok beviser og løslod ham efter lidt over en uge.

Tom Hagen nægter sig skyldig i alle anklager.

Sponsoreret indhold