Krimi5. juli 2019

Milliardær og seks andre dræbt i helikopterstyrt

Syv amerikanere har mistet livet i Bahamas i en tragisk ulykke.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bahamas_heli.jpg
 Foto: Google Maps

Natten til fredag dansk tid meldte politiet i den caribiske østat ud, at en helikopter med syv amerikanere om bord var styrtet ned i Bahamas.

Alle personerne om bord omkom i den tragiske ulykke.

Helikopteren lettede fra øen Big Grand Cay, men kort efter blev den meldt savnet. Det oplyser politiet yderligere.

Omkring tre kilometer fra kysten gjorde de lokale myndigheder sig det triste fund, da de fandt den nedstyrtede helikopter.

Der er tale om fire kvinder og tre mænd, som er omkommet i dødsulykken. Udover det vil politiet ikke kommentere yderligere på ofrenes identitet.

Men avisen The Register-Herald citerer guvernøren i West Virginia Jim Justice, for at sige, at en af de dræbte angiveligt er milliardæren Chris Cline.

I avisen beskrives han som ”mine-entreprenør”, ”kul-matador” og ”velgører i det sydlige West Virginia”.

  • - West Virginia har mistet en superstjerne – uden tvivl, siger guvernøren ifølge avisen.

Overfor avisen siger guverøren også, at han ikke med sikkerhed kan identificere andre ombord på helikopteren.

På Twitter kalder guvernøren den dræbte milliardær en ”meget nær ven”.

Politiet har endnu ikke meddelt, hvordan helikopteren styrtede ned, men igangsat en efterforskning af årsagen til ulykken.

Chris Cline var kun få timer fra at fylde 61 år, da helikopteren styrtede ned. Han er kendt for at have startet ”Foresigt Energy” – en virksomhed der har domineret kulindustrien. Han solgte sin andel i 2015.

I 2017 var han angiveligt god for 1,9 millioner dollars svarende til over 12 millioner kroner.

Han begyndte ifølge det amerikanske magasin Forbes at arbejde i kulminer allerede som 15-årig.

Omkring år 200 begyndte han at opkøbe kulreserver i Illinois, fordi han troede på, at den teknologiske udvikling ville kunne gøre kul til en renere energikilde i fremtiden.

Hans første kone Sabrina døde af brystkræft i 1987, og han blev skilt fra sin anden kone Kelly i år 2000.

Han kom i offentlighedens spotlight, da han startede et forhold til golfspilleren Tiger Woods ekskone Elin Nordegren i 2013.

Chris Cline har været gift to gange og havde to døtre og to sønner.

Sponsoreret indhold