Krimi4. oktober 2021

Milliardær dræbt i flystyrt - sammen med hustru og søn

En rumænsk milliardær har på tragisk vis mistet livet sammen med syv andre personer, da hans fly styrtede ned i en tom lagerbygning i Italien søndag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et tragisk flystyrt i Italien har søndag kostet otte mennesker livet.

Nu er det kommet frem, at en rumænsk milliardær og hans hustru og søn er blandt de omkomne.

Det skriver New York Post.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xnaphotostwo439242.jpg
 (Foto: MEGA)

Redningsmandskabet kæmpede med at få bugt med flammerne. Foto: MEGA

68-årige Dan Petrescu og hans hustru på 65 år mistede livet, da den 68-årige milliardær mistede kontrollen over sit Pilatus PC-12-fly søndag. Også parrets 30-årige søn Dan Stefano døde i ulykken sammen med fem andre.

Flyet ramte en tom toetagers kontorbygning tæt på en metrostation og brød straks efter i brand.

Alle ombord på flyet omkom.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xnaphotostwo439241.jpg
 (Foto: MEGA)

Bygningen brød i brand, efter flyet ramte. Foto: MEGA

Ulykken skete omkring klokken 13 lokal tid og kort efter, at flyet var lettet fra lufthavnen Linate i Milano. Flyet var på vej mod øen Sardinien i Middelhavet, men styrtede altså ned kort efter takeoff.

Ifølge italienske medier er flyets sorte bokse blevet fundet. De skal nu undersøges for at klarlægge, hvad der førte til det fatale styrt.

68-årige Dan Petrescu var en af de rigeste mænd i Rumænien. Han havde blandt andet tjent sin formue via et entreprenørfirma.

Sponsoreret indhold